Oplæg til analyser af Vietnam-film

Denne side indeholder oplæg til filmanalyser - i form af en række arbejdsspørgsmål - af de to Vietnam-film Born on the Fourth of July og Platoon. Teksten er skrevet af Mette Weisberg og stammer fra Mette Weisberg og Finn Madsen: Vietnam Revisited - en materialesamling om Vietnamkrigen (1992).

Born on the Fourth of July (filmanalyse)

Instr.: Oliver Stone.
Manus.: Oliver Stone og Ron Kovic, baseret på Kovic's bog.
Foto: Robert Richardson.
Musik: John Williams.
Medv.: Tom Cruise (Ron Kovic), Raymond J. Barry (Mr. Kovic), Caroline Kav (Mrs. Kovic), Kyra Sedgwick (Donna), Frank Whaley (Timmy), Jerry Levine (Steve Boyer), Tom Berenger (Recruiting Sergeant Hayes), Willem Dafoe (Charlie).
USA 1989.
144 min.

I Massapequa, Long Island, vokser Ron Kovic, født 4.7.1946, op i en børnerig familie. Vi ser ham med kammerater, familien, barnekæresten Donna og på sportspladsen. I high school taber han en vigtig brydekamp, og forholdet til Donna knirker. Han hører en marine-sergent begejstret fortælle om korpset og melder sig til 4 år i tjenesten. I 1967 i Vietnam dræber hans afdeling nogle civile ældre og børn i en landsby, og under tilbagetrækningen fra et nordvietnamesisk angreb dræber han ved et uheld en nyankommen soldat, Wilson. I en senere kamp bliver han så alvorligt såret, at han bliver livsvarigt lam i ben og underliv. Efter et ophold på et uhumsk veteran-hospital i the Bronx, vender han hjem i rullestol og fejres af byen som krigshelt. Han opsøger Donna, der deltager i studenternes protestbevægelse mod krigen, og oplever politiets hårdhændede behandling af demonstranterne; han og Donna skilles som venner. Hjemme har han stadig sværere ved at acceptere sin rullestols-tilværelse, og på opfordring af en gammel ven og veteran, Timmy, tager han til Mexico, hvor han sammen med Charlie, der også er veteran i rullestol, en tid prøver at fylde tilværelsen ud med druk og omgang med prostituerede. Drabet på Wilson har hele tiden plaget ham, og for at udsone sin brøde opsøger han Wilson's familie. Han slutter sig til "Veterans Against the War", der i 1972 forsøger at forstyrre republikanernes partikonvent, hvor Nixon genopstiller. 4 år senere, efter at have skrevet en bog om sine oplevelser, bliver han indbudt til at tale på demokraternes partikonvent.

Givtig litteratur:

Suzanne Moore's anmeldelse i New Statesman & Society, 9 March 1990, s. 44.
John Pilger's artikel "Vietnam, another Hollywood fairy story" i Guardian Weekly, March 11, 1990, ss. 22-23.
Richard Combs's anmeldelse i Monthly Film Bulletin, April 1990, ss. 97-99.
Devin McKinney's anmeldelse i Film Quarterly, Vol. 44, No. 1, Fall 1990, ss. 44- 47.
Robin Wood's artikel "Radicalism and Popular Cinema - The Films of Oliver Stone" i CineAction, No. 23, Winter 1990-91, ss. 60-69.

Arbejdsspørgsmål:

Om de spredte episoder i Ron's liv op til Vietnam skriver Robin Wood: "The first "movement" of the film ... is devoted almost exclusively to describing how masculinity is constructed in American culture, linking it to power, conquest, aggression, patriotism on the one hand and repression on the other. The children's war games are juxtaposed with the film's first Fourth of July parade; the concept of "manliness" is defined in terms of physical prowess and the total subjugation of the body to the will. When the young Ron Kovic is kissed on the lips by a childhood sweetheart, his instant response is to boast about his pushups. All male sports are linked to violent physical training (accompanied by savage exhortations to "kill") and competitiveness. The aim of true manhood is to be "the best": Mrs. Kovic's proud comment on her son ("He wants to be the best") is echoed in the marine's recruiting speech in senior high school ("We want the best - nothing but the best"). The students are seduced to enlist by the alluring promise of "thirteen weeks of Hell" to find out "if you really are a man". All these institutionalized pressures, ratified by notions of morality and honour, are linked in turn to the automatic and unreflecting spouting of patriotic and anti-Communist catch-phrases: "Better dead than Red", fears of attack by "Cuban missiles". Capping it all, setting upon the construct the final seal of divine approval, is the mother's commitment to Catholicism: "Communism has to be stopped. It's God's will you go"."
Dog er der i disse episoder en ironi eller et forvarsel om, hvad der senere vil ske. Prøv at finde ironien eller forvarslet i hver af scenerne/sekvenserne, og besvar desuden flg. spørgsmål:
1. Hvordan er kameraføringen i den første scene i skoven, og hvorfor? Da Ron's voice-over har sagt: "We dreamed that some day we would become men", hvilken påfaldende kameravinkel har vi da på drengen Ron?
2. I sekvensen med 4. juli-paraden sidder Ron på et tidspunkt på sin fars skulder og siger: "Look, Daddy, soldiers!"; hvad ser vi så i de næste par indstillinger/shots? Bemærk musikken og slow-motion.
3. I scenen, hvor Donna kysser drengen Ron, får vi et forvarsel om hans forhold til kvinder; forklar.
4. Under Kennedy's "inaugural address" på tv siger Ron's mor: "I had a dream, Ron, the other night that you were speaking to a large crowd just like him, just like him, and you were saying great things".
  Drømmen går jo, som vi senere ser, i opfyldelse, men hvor er ironien (på moderens bekostning)?
  Opfatter du ordene "I had a dream" som endnu en ironi?
5. Hvad er kameravinklen i den første indstilling/shot i scenen i gymnastiksalen, hvor de bryder? Når du betænker, hvor du før har set denne kameravinkel anvendt, hvad loves der så for Ron's bryder-karriere?
6. Bemærk de mange gange, hvor ordene "sacrifice" og "price" nævnes.
7. At unge mænd får urene tanker af at læse(?) Playboy, ved vi alle, men bemærk, hvad Ron's mor gør med bladet? Er det mere kristent/moralsk? Hvad er denne scene en forvarsel om, både m.h.t. Ron og moderen?
  Bemærk også faderens rolle i denne scene.
8. Hvilke filmiske virkemidler benytter Stone til at tydeliggøre Ron's nederlag i brydning? I hvilke senere situationer bruger Stone samme teknik?
9. Hvad er Stone's pointe med at lade scenen med Ron's nederlag som bryder efterfølges af scenen med "erhvervsvejledning" i skolen?
  Hvis du kender Stone's Platoon, hvor ligger så ironien i at lade rekrutteringssergent Hayes spilles af Tom Beringer?
  Hayes siger: "A good marine is a thinking marine", og hvordan lyder det første spørgsmål fra salen?
  Scenen slutter med, at kameraet panorerer hen til et vindue; hvad ser vi igennem vinduet, og hvorfor?
10. Hvordan lyder sangtexten i den første scene med "prom"-ballet? Hvordan opfører Donna sig?
11. I næste scene er Ron ved at gøre klar til afrejsen og går ind i stuen, hvor fjernsynet viser et interview, hvor en oberst udspørges af en journalist (spillet af Stone selv). Hvad er oberstens holdning til fjenden? Hvor ligger ironien i det, obersten siger? Hvad er faderens og moderens holdning til krigen?
12. Ron beder til Gud i næste scene: "Sometimes, God, I'm confused ... help me, Jesus, help me make the right decision". Beskriv og forklar kameravinklerne og belysningen af krucifixet. - Var det, når alt kommer til alt, den rette beslutning?
I mange indstillinger/shots bevæger kameraet sig utroligt flagrende og kaotisk. Find exempler, hvor det virker godt, og hvor det virker dårligt/unødvendigt.
Efter scenen, hvor Ron fortæller en major om sin skyld i Wilson's død, ser vi soldater i et åbent, ret fladt landskab. Hvorfor bruger Stone extreme close-up af Ron's øjne?
Lige før Ron bliver skudt anden gang og alvorligt såret, ser vi ham i en påfaldende kameravinkel, mens han slår løs på geværet, der har blokeret; hvilken og hvorfor? (jvf. 1.e).
Hvorfor går Ron i stå i sin tale ved byens velkomst-arrangement under 4. juli-festen?
Da Ron møder Timmy, har de om aftenen udenfor huset en samtale, hvor Ron siger: "This makes sense". - Hvad mener han med det?
Hvad er grundene til, at Ron bliver omvendt i sit syn på krigen?
Sammenlign Ron's forældre med Wilson's.
I sidste scene, hvor Ron lige skal til at holde sin tv-transmitterede tale ved demokraternes partikonvent, siger han: "I'm gonna tell them the truth". - Nævn nogle af de vigtigste punkter, du tror, hans tale ville indeholde.
Og ligeledes i sidste scene siger Ron: "Just lately I felt like I'm home - you know, like maybe we are home". - Hvad mener han med det?
Hvad er filmens holdning til
1. officerer/militæret?
2. politikere?
3. religion?
4. kapitalisme?
5. politiet?
6. studenternes protestbevægelse?
Steve var den eneste af drengene, der tog afstand fra krigen. Hvad er filmens holdning til ham, både som dreng og som voksen?
Hvad er filmens holdning til kvinder, især Ron's mor og Donna?
Hvorfor hedder filmen (og bogen) "Born on the Fourth of July"?
Devin McKinney kritiserer filmens manglende nuancer: "(Stone) will show us the blackest black and the whitest white, but not a shade of grey," og siger senere: "The only scenes that remain scary and tangible in the memory - that seem unhindered by an imposed rhetoric - are those set in the VA hostital. These images of neglect, abuse, squalor, and degredation...contain a power that works on a more truthful level than anything else in the film. For once, Stone's blunt, tactless style works in his favor, because this is a story that doesn't have two sides." - Er du enig med McKinney?
Suzanne Moore skriver: "Stone's achievement is in underlining the fact that patriotism and anti-war activism were not mutually exclusive activities as the hawks so often painted them." Giver du hende ret?
John Pilger skriver om filmen: "Apart from making a great deal of money, it will be seen by millions of people around the world; and, for many of the young, it will be their point of reference to a war whose truths have been systematically suppressed and re-written, its lessons distorted. Once again we are being called upon to sit through yet more post-war propaganda which works assiduously, ad nauseam, to celebrate the angst of the invader while the Vietnamese flit across the screen as stick figures of no consequence, or as cowed and blooded victims, or as child-like objects of patronising sentiment. The implicit message is that the American Imperium is "innocent" and that Americanism is absolved of its failed, though noble, "crusade" and forgiven its honourable "mistake"." - Er du enig med Pilger?
Hvad er filmens forklaring på
1. at USA gik ind i krigen?
2. at USA tabte krigen?

Platoon (filmanalyse)

Instr.: Oliver Stone.
Manus.: Oliver Stone, baseret på egne krigsoplevelser ved det 25. Infanteriregiment.
Foto: Robert Richardson.
Musik: George Delerue, samt Samuel Barber's "Adagio for Strings".
Medv.: Charlie Sheen (Chris Taylor), Tom Berenger (Sergeant Barnes), Willem Dafoe (Sergeant Elias), Forest Whitaker (Big Harold), Francesco Quinn (Rhah), Kevin Dillon (Bunny), Reggie Johnson (Junior), Keith David (King), John C. McGinley (Sergeant O'Neill), Mark Moses (Lieutenant Wolfe).
USA 1986.
120 min.

Den 19-årige Chris Taylor ankommer som frivillig til Vietnam i september, 1967, for at gøre tjeneste ved det 25. Infanteriregiment nær grænsen til Cambodia. Under en natlig patrulje bliver to soldater dræbt og Taylor lettere såret. Nogen tid efter finder Taylor's deling et forladt Vietcong bunker-anlæg, hvor endnu et par mand bliver dræbt af en booby-trap, og de finder liget af en savnet kammerat ilde tilredt. Under ledelse af den krigsvante sergent Barnes undersøger de den nærmeste landsby for VC våben, og da de finder nogle, genner de, opsat på hævn, beboerne sammen og terroriserer dem med et par dødsfald til følge. Inden det totalt udarter, dukker en anden, ligeså krigsvant sergent, Elias, op; han får situationen bragt under kontrol og gør det klart, at han vil indberette Barnes for mord. Delingen får ordre til at afbrænde landsbyen og evakuere beboerne. Taylor, der tidligere tog del i terroriseringen, får standset en masse-voldtægt af en vietnamesisk pige. Tilbage i lejren er delingen splittet p.gr.a. de to sergenters modsætningsforhold. Næste dag bliver delingen udsat for et bagholdsangreb; løjtnant Wolfe opgiver forkerte koordinater til artilleriet, og nogle soldater bliver dræbt af "friendly fire". Under tilbagetrækningen skyder Barnes Elias og forhindrer Taylor i at checke, om han er død. Mens helikopteren letter med delingen, ser de Elias komme løbende mod sig, inden han dræbes af fjenden. Tilbage i lejren er spændingerne i delingen på bristepunktet. Senere bliver hele regimentet løbet over ende af nordvietnamesiske tropper; under kampene kaster Barnes og Taylor sig ud i et dødeligt slagsmål, der bliver afbrudt af explosioner fra et luftangreb, der slår dem bevidstløse. Da Taylor vågner op, ser han den hårdt sårede Barnes slæbe sig afsted og skyder ham. Taylor flyver bort med en helikopter; som såret for anden gang er han ude af krigen.

Givtig litteratur:

Nigel Floyd's anmeldelse i Monthly Film Bulletin, April 1987, ss. 121-122.
Sydelle Kramer's anmeldelse i Cineaste, Vol. 15, No. 3, 1987, ss. 49-50.
Pat Aufderheide, Larry Ceplair, Leonard Quart, Clyde Taylor og Bruce Weigl's artikler "Platoon on Inspection: A Critical Symposion" i Cineaste, Vol. 15, No. 4, 1987, ss. 4-11.
Albert Auster og Leonard Quart: How the War Was Remembered (Praeger, New York, 1988), ss. 131-140.
Claudia Springer's artikel "Antiwar Film as Spectacle: Contradictions of the Combat Sequence" i Genre, Vol. 21, No. 4, Winter 1988, ss. 479-486.
Susan Jeffords's artikel "Masculinity as Excess in Vietnam Films: The Father/Son Dynamic of American Culture" i Genre, Vol. 21, No. 4, Winter 1988, ss. 487-515.
Claudia Springer's artikel "Rebellious Sons in Vietnam Combat Films: A Response" i Genre, Vol. 21, No. 4, Winter 1988, ss. 517-522.
Gilbert Adair: Hollywood's Vietnam (Heinemann, London, 1989, 2. udgave), ss. 144-161.
Susan Jeffords: The Remasculinization of America (Indiana UP, 1989), ss. 50-51 og 139-140.
Ss. 24-29 i Michael Klein's artikel "Historical Memory, Film, and the Vietnam Era" i Linda Dittmar og Gene Michaud (eds.): From Hanoi to Hollywood (Rutgers UP, New Brunswick, 1990), ss. 19-40.

Arbejdsspørgsmål:

Filmen starter med et citat fra Prædikerens Bog (Ecclesiastes 11,9): "Rejoice, O young man in thy youth." - Hvad vil Stone sige med det?
Find andre exempler på religiøse elementer i filmen (glem ikke replikkerne "The guy's been here 3 years and he thinks he's Jesus Fucking Christ" og "Here's our Chris, resurrected", og i manuskriptet står der om slutscenens helikopter "now rising to meet God"). - Hvad er deres funktion? - Synes du, at de religiøse motiver er godt indarbejdet i filmen? Hvorfor har Stone valgt at lade Elias strække armene opad og dø - i slow motion - en 100 meter fra kirken? - Er du enig med Larry Ceplair (s. 6) i hans vurdering af Elias' død?
Hvad er filmens første replik? Hvorfor har Stone valgt at begynde sin film/ Taylor's krigstjeneste således?
Hvordan behandles de nyankomne af "the grunts"?
Hvilken funktion har voice-over fortællingen? Hvad skal den forestille at være? Det, at en film bruger voice-over, fortæller tilskueren, at fortælleren ser tilbage på begivenhederne, altså er i live, da han fortæller. Formindsker det filmens "spænding"?
Hvad er Taylor's begrundelser for frivilligt at melde sig til krigen?
Taylor's voice-over siger: "Well, here I am, anonymous all right, with guys nobody really cares about. They come from the end of the line, most of them, small towns you never heard of ... Two years of high school's about it, maybe if there're lucky a job waiting for them back in a factory. But most of them got nothing. They're poor, they're unwanted, yet they're fighting for our society and for our freedom. It's weird; they're at the bottom of the barrel and know it."
Hvad bruger Stone klassemodsætningerne til i filmen? Find exempler og diskuter.
Allerede fra begyndelsen optræde Barnes og Elias forskelligt. Opregn forskellene, men også lighederne. Hvad vil Stone bruge kontrasten til? (glem ikke Barnes: "You smoke this shit to escape from reality? Me, I don't need this shit. I am reality!").
Hvad gør Taylor galt i den første kampscene om natten? Hvordan forstærker Stone vores identifikation/medleven med Taylor? Er Taylor den eneste af hele delingen, der gør noget galt - både før, under og efter kampen?
Delingen slapper af i, hvad man ku' kalde, "the Underworld" og "the Outerworld". Hvilke forskellige fritidsfornøjelser dyrkes de to steder? Hvem er hvor? Og hvad fortæller det os om personerne de to steder?
Sekvensen med overfaldet på landsbyen.
1. Overfaldet minder på flere punkter om den faktiske My Lai-massakre 16. marts, 1968. Hvad er lighederne og forskellene?
2. Hvad er Stone's/filmens holdning til soldaternes handlinger. Giv exempler.
3. Hvorfor stopper Taylor voldtægten, når han tidligere har tvunget den retarderede (?) vietnameser til at "danse"? Og hvorfor finder kammeraterne sig i, at han blander sig?
4. I slutningen af sekvensen hører vi på lydsiden Samuel Barber's "Adagio". Hvorfor har Stone mon valgt netop denne musik? Synes du, at musikken er velvalgt?
5. Hvilke associationer får du af de indstillinger/shots, der viser de mandlige beboere blive ført bort fra landsbyen?
6. Hvad siger filmen om dette vigtige spørgsmål: hjalp beboerne VietCong eller ej?
7. Hvad vil Stone sige med de sidste indstillinger/shots, hvor vi ser de amerikanske soldater bære vietnamesiske børn på deres arme? Hvad synes du om det? Mener du, som Michael Klein, der kommenterer scenen med (s. 27): "A candy bar or a hug are not adequate reparations for the imperialistic occupation and destruction of a hamlet, or of a country, its people, and its culture"?
8. Deler du Michael Klein's opfattelse, når han skriver (s. 26 og 28): "Platoon does not so much condemn the massacre of Vietnamese civilians as minimize and explain it. The explanation offered to the audience fails to situate the massacre in the context of genocidal U.S. policies that were pursued throughout the war ... and were underpinned by socially constructed assumptions of racial and national superiority. Instead it is decontextualised, mystified as merely an example of the dark side of human nature under stress" og "All war is hell, the film says, but the Vietnamese war was in most respects no worse than any other war, and then only in moments of excess when conditions were created that licensed the darker, sadistic side of human nature to emerge. And then - as the village massacre scene illustrated - it was counter to official military policy. However, U.S. policy in the war, which was legitimized by racist and neocolonial assumptions about the value that can be placed upon Asian lives, included: marking free-fire zones in which any civilian was fair game; the strategic hamlet policy of forced evacuation from and destruction of ancestral villages; the defoliation of the countryside; search and destroy missions; the use of napalm, Agent Orange, and antipersonnel bombs; condoning rape, torture, and the mutilation of prisoners under interrogation; collecting various parts of the human anatomy as verification of kill ratios; the bombing of hospitals and schools and civilian areas of cities in the North Vietnam."?
Hvad er kaptajnens holdning til Elias's indberetning? Bifalder du hans afgørelse? Hvad er filmens generelle holdning til officererne?
Barnes siger: "(Elias is a water-walker like) them politicians in Washington trying to fight this war with one hand tied to their balls", og i næste scene om natten spørger Taylor Elias, om han tror på krigen: "In 65, yeah - now, no... we're gonna lose this war". - Taler Barnes og Elias om det samme? Scenen mellem Taylor og Elias afsluttes med et stjerneskud; hvorfor?
Da Barnes skyder Elias, benytter Stone et par extreme close-ups af deres øjne. Hvorfor? Og da Stone ikke benytter extreme close ups andre steder - ikke engang da Taylor skyder Barnes - hvad fortæller det os så?
Hvad er Stone's holdning til Taylor's drab på Barnes? Og din holdning? Lægger du noget i, at Stone lader Taylor skyde Barnes med en vietnamesisk AK47 (af russisk oprindelse) - og ikke med et amerikansk våben?
Taylor's voice-over siger til sidst i filmen: "The war is over for me now, but it will always be there - the rest of my days, as I'm sure Elias will be - fighting with Barnes for what Rhah called the possession of my soul". Hvem vandt? (glem ikke, hvad Rhah også sagde: "The only thing that can destroy Barnes is Barnes", og at Taylor fortsætter: "There are times since that I felt like a child born of those two fathers").
Hvad er filmens holdning til "fragging" og "friendly fire"?
Efter explosionen til sidst ser vi en amerikansk soldat i en skyttegrav jage en dolk i sit eget lår. Hvorfor gør han det? Viser filmen andre tilsvarende exempler?
King og Junior kan ses som et mindre skarpt kontrastpar til Elias/Barnes. Find exempler. Hvilken forskel afspejler allerede deres navne?
Clyde Taylor skriver (s. 9): "Significantly, King and Junior never confront each other, as these types often do in colonialist movies. If they had, what could they fight about except whether to risk their lives for white interests?" Hvad er dit svar? Synes du, at Stone skildrer de sorte på en fair måde? Ville det have været en ret meget anderledes film, hvis nu Taylor havde været sort?
Hvordan bliver ligene af de dræbte vietnamesere behandlet? Hvad vil Stone sige hermed? Hvilke associationer får du?
Filmen foregår i krigszonen og viser udelukkende infanteristernes oplevelser fra "a grunt's-eye, mud-level view". Kun når fortælleren befinder sig i helikopteren, er vi over jorden og får derved et overblik. Find gode exempler på, hvordan det håndholdte, flagrende kamera skaber en fornemmelse hos tilskuerne af, at vi på en måde er med i junglen.
Adair skriver (s. 153): "Thus, without the slightest supernatural undertone, the jungle of Vietnam is transformed into the forest of Dunsinane, advancing invisibly towards the fragmented American army; consequently, and this is what makes those apparently passive scenes of waiting so terrifying, every American character who happens to find himself within the camera's field of vision is already in danger." - Hvad mener han?
I betragtning af, at vi aldrig klart ser fjenden, hvorfor ser vi så - som undtagelsen - lige før den sidste kamp nogle indstillinger/shots, der viser de nordvietnamesiske troppers forberedelse til kampen?
Bruce Weigl skriver (s. 11): "What this film tries to teach us - "that old lie" Wilfred Owen called it - is that to die alone and far from home for all the wrong reasons is not ever sweet or proper, and that there is nothing patriotic about pulling the trigger, nothing glorious about combat". Siger filmen det, synes du?
"It is surely time that film-makers learned that the meticulously detailed aping of an atrocity is an atrocity; that the hyper-realistic depiction of an obscenity cannot avoid being contaminated with that obscenity", skriver Adair (s 159), og Claudia Springer sekunderer (s. 486): "When a film attempts to turn the spectator against war by presenting a bloodbath, it paradoxically can evoke unconscious drives and desires that take pleasure in vicarious danger. Films that rely on combat sequences for their antiwar message are in effect attempting to be anti-combat, and that strategy is as riddled with contradictions as would be an anti-musical film comprised exclusively of song and dance."
Er du enig i disse synspunkter? Kan du få det til at stemme med, hvad Auster og Quart siger (s. 137): "(Stone's) talent for remembering how Vietnam looked and felt gave the film an affecting shock of recognition to vets and nonvets alike, making Platoon ... the first real cinematic step taken by Hollywood in coming to terms with the truth about Vietnam."?
"On another level, the struggle between Barnes and Elias is supposed to reflect the divisions in U.S. society about the war, but the film never grants the split a political dimension. In fact, Platoon lacks a genuine political perspective", skriver Auster og Quart (s. 136), men de fortsætter: "Of course, it makes little sense for Stone to graft a developed political consciousness onto men who are mainly interested in survival. These are men, who don't and wouldn't ask what political forces brought them there, and once in Vietnam they discover that nothing else exists, the outside world turning into a dream or being obliterated by what they must confront daily."
Er det sidste citat forsvar nok mod anklagen i det første, synes du?
Auster og Quart skriver (s. 136 f.): "In the film's final moments, as he flies out of the war zone, Stone's Taylor indulges in a florid, sermonizing voice-over about the Vietnam experience. He exhorts us with the facile, ethnocentric idea that "I think now, looking back, we did not fight the enemy, we fought ourselves, and the enemy was in us", as if the war was fought mainly to purge the demonic impulse from the interior of the nation and the self, and then goes on to affirm that "those of us who did make it have an obligation to build again, to teach others what we know and to try with what's left of our lives to find a goodness and meaning to this life." This nebulous sentiment is harmless, but it hardly does justice to either what Platoon itself depicts or the complex tangle of Vietnam. The war had its roots in the murderous cynicism of a foreign policy on the U.S. need to demonstrate its national will and credibility and on a lenghty tradition of reflexive anticommunism."
Hvad er det helt nøjagtigt, Taylor vil "build again" og "teach others"?
Hvad er filmens forklaring på
1. at USA gik ind i krigen?
2. at USA tabte krigen?

© Mette Weisberg og forlaget lee. Al tekst- og billedmateriale på forlagets hjemmeside må bruges vederlagsfrit i forbindelse med udarbejdelse af ikke-kommercielle undervisningsprojekter o. lign., men naturligvis med kildereference. Kommerciel udnyttelse kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale.