Finn Madsen:
Mayaerne - mesoamerikanske højkulturer i historisk perspektiv (2007)

Forord og indledning

Jeg har i årevis haft lyst til at skrive en nogenlunde kortfattet, men alligevel grundig og fagligt solid indføring i maya-kulturerne i Mesoamerika. – Jeg håber virkelig, at det er lykkedes! :)

Denne bog er da resultatet af mine teoretiske overvejelser og efterfølgende praktiske anstrengelser på området. Selve skriveprocessen har strakt sig fra sommeren 2000 – hvor jeg for første gang tilbragte et antal uger i det sydlige Mexico, Guatemala og Honduras – til kort før udgivelsestidspunktet. Ind i mellem er det blevet til flere rejser til maya-landet og nye ruinbyer. Et ud af mange formål med rejserne til Mesoamerika var at skaffe billeder andet illustrationsmateriale til bogen. Dette er forklaringen på, at relativt mange fotos stammer fra de maya-byer, som det lykkedes mig at besøge: Palenque, Bonampak og Yaxchilán i Chiapas (Mexico); Uxmal, Kabah, Labna, Sayil, Mayapán, Dzibilchaltun og Chichén Itzá på Yucatan-halvøen (alle Mexico); Tikal og Kaminaljujú (Guatemala) og Copán (Honduras). Det er disse maya-samfund jeg i første række har valgt at koncentrere mig om. Udgivelsen har på denne måde fået et noget personligt præg, som forhåbentligt ikke hæmmer objektiviteten. De nævnte steder må retfærdigvis siges at høre til blandt de mest udforskede og bedst kendte maya-byer, selv om mange flere ruinbyer også kunne have gjort krav på besøg og fotografering. Et særligt kapitel er viet til hver af de allerbedst kendte maya-byer Palenque, Tikal, Copán og Chichén Itzá, som hos mig er kommet til at stå som eksponenter for områdets bystater.

Maya-forskningens dynamik

Maya-forskningens historie er i mange henseender højst usædvanlig. For ikke meget mere end en generatíon siden var vor viden om disse særprægede kulturer i Mesoamerika kun en brøkdel af, hvad den er i dag. Hertil kommer at den moderne forskning siden ca. 1970 gang på gang har påpeget afgørende fejlfortolkninger af samt fejllæsninger og misforståelser i tolkningen af det sparsomme skriftlige kildemateriale, der findes fra maya-kulturerne. I allernyeste tid har forskerne således gang på gang måttet revidere deres opfattelse af mange aspekter af maya-samfundene. I dag er vi i den usædvanlige situation, at forskermateriale og undersøgelsesresultater med mere end en halv snes år på bagen konstant står overfor nyfortolkninger. Vi må således slå fast, at maya-forskningen i begyndelsen af det 21. århundrede befinder sig midt i en vedvarende og stadigt accellererende udviklingsproces p.g.a. nyopdagelser af skriftligt og arkæologisk kildemateriale og nyfortolkninger af gammelt materiale.

Baggrunden for denne udvikling – der på én gang både kan virke skræmmende og fascinerende – vil nærmere blive behandlet i kapitel 3, der bl. a. belyser maya-forskningens historie.

Navneforvirring

Maya-navne udgør et særligt problemfelt. Det gælder både betegnelserne på geografiske lokaliteter – fx statsdannelser og byer – og navnene på enkeltindivider, som fx herskerne. Det forholder sig nemlig således, at vi ikke altid kender mayaernes egne betegnelser. Langt de fleste personligheder og byer kendes den dag i dag udelukkende ved deres ofte noget upræcise betegnelse, som en eller anden tilfældighed senere i historien har afstedkommet.

I klassisk tid var betegnelsen for bystaten Tikal – et af de vigtigste og berømteste maya-centre i lavlandet – Yax Mutal (d.v.s. første mutal; mutal var maya-betegnelsen for den ’hårsløjfe', der helt fra byens grundlæggelse indgik i byens navneglyf). Den langt senere betegnelse Tikal er afledt af mayaudtrykket ti ak’al, som betyder ’ved vandhullet’.

Statsdannelsen Palenque blev århundreder efter byens affolkning opkaldt efter en nærliggende spansk by, der lå beskyttet bag palisader (palenque på spansk). Den oprindelige betegnelse var B'aakal (= ben; knogle), mens selve hovedbyen bar navnet Lakamha (= store vand).

Copán i Honduras fik navn efter en lokal høvding kort efter den spanske erobring i 1500-tallet, men hed efter alt at dømme oprindelig enten Xukpi eller Ox Witek, ifølge de nyeste forskningsresultater.

I dag ved vi at den berømte maya-hersker Pacal fra 600-tallets Palenque, som vi i generationer lidet respektfuldt har kaldt ved fornavn, rent faktisk bør hedde K'inich Janaab' Pakal, hvis vi holder os til den fonetiske transskription. En anden hersker (fra Tikal), der i dag nok er mest kendt under sit arkæologiske navn Ah-Cacau, har aldrig heddet sådan (se nedenfor). Det samme gælder en Palenque-hersker, hvis navn på diverse indskrifter er helt umulig at tyde. Amerikanske forskere har løst problemet ved simpelthen at kalde ham – Casper!

Ovenstående forhold har bevirket, at jeg af overskuelighedsgrunde har foretrukket ikke at være særlig konsekvent i mit valg af skrive- og stavemåder. I slutningen af 1980'erne indførtes nye, officielle alfabeter for de guatemalanske maya-sprog, hvilket har gjort transskriberingen – og løsningen heraf! – temmelig kompliceret; dels er ikke alle forskere gået over til de nye alfabeter, og dels er der jo allerede udgivet en mængde materiale med de gamle betegnelser. I almindelighed har jeg holdt mig til de navne og betegnelser, de pågældende byer og personligheder traditionelt har været kendt under i den historiske litteratur. Jeg har således i stor udstrækning ignoreret den allernyeste forsknings nyfortolkninger af forskellige navneglyffer: Tikal-herskeren Sun Sky Rain har jeg valgt ikke at omdøbe til Yik'in Chan K'awiil! Ligeledes har jeg i omtalen af personer og stater valgt frit at veksle mellem maya, spansk, engelsk og (sjældent) dansk. Målet har udelukkende været at gøre det så simpelt som muligt at tilegne sig forståelsen af de ofte meget komplicerede navne. Fx er min begrundelse for at bibeholde herskernavnet Ah-Cacau frem for den fonetisk korrekte betegnelse Hasaw Chan K'awiil på maya-sproget, at Ah-Cacau er den mest benyttede skrivemåde blandt ikke-forskere, at det er kortfattet, og at det er let at huske og udtale. På dansk betyder udtrykket ordret oversat Kong Chokolade eller Hr. Chokolade, en vending der nok mere appellerer til læserens humoristiske sans end den historiske respekt! – Altså, Ah-Cacau!

Samme begrundelse gælder i omtalen af en af de mest berømte maya-herskere fra Copán: Waxaklajuun Ub’aah K’awiil. Ham har jeg valgt udelukkende at omtale ved sit engelske ’kælenavn', som han for mange år siden fik af arkæologerne, nemlig '18 Rabbit'.

Måske den ærede læser vil værdsætte mine sproglige valg?

Udtale og stød

De fleste bogstaver i maya-ord udtales som på dansk eller de fleste andre europæiske sprog. Men der er en del vigtige undtagelser:

x udtales som ’sj’ (tysse-lyden), som fx i Uxmal [usj’marl] og Yaxchilán [jaksji’larn]. På engelsk findes lyden i fx she.
c udtales som ’k’.
u efterfulgt af en anden vokal til ’w’ i udtalen, fx i Uaxactún [waksjak’tun]. Lyden findes ikke i noget dansk ord, men kendes fx i det engelske ord what.
ch udtales som ’tj’ (og som ’ch’ i det engelske ord church).
tz udtales som ’ts’ (som i engelsk nights).

Trykket ligger som på spansk ofte på sidste stavelse, med mindre ordet ender på en vokal, n eller (sjældnere) s.

Stød er helt afgørende i de forskellige maya-dialekter. Eksempelvis udtales bogstavet k som på dansk, men det findes også i en 'glottal' version, hvor den talende standser lyden ved at lukke af for stemmeridsen, d.v.s. vævet omkring strubens stemmedannende del, der udgøres af stemmelæberne. 'Glottale' lyde har en helt anden betydning end 'ikke-glottale' lyde, men da vi i denne bog udelukkende beskæftiger os med det skrevne ord, er problemet hér af mindre relevans. Det vil da blive ignoreret i det følgende, lige som den 'glottale' angivelse normalt heller ikke vil blive anført: Altså har jeg som regel valgt ikke at skrive Yich'ak K'ak', men Yichak Kak. Faktisk foretrækker jeg i dette tilfælde den direkte engelske oversættelse Jaguar Paw Smoke fremfor maya-udtrykket og den ikke alt for appellerende gengivelse på dansk: Rygende Jaguarpote/Jaguar Pote Røg.

I forbindelse med denne udgivelse har jeg som supplement valgt at oversætte – og lade oversætte – et antal tekster til nærmere belysning af mayaernes historie. Det drejer sig dels om oversættelse af et antal uddrag fra biskop Diego de Landas værk Relación de las Cosas de Yucatán og dels (uddrag af) forskerfortolkninger og -diskussioner. Disse tekstbilag er samlet i udgivelsen Finn Madsen: Tekster til mayaerne – mesoamerikanske højkulturer i historisk perspektiv (forlaget lee, 2007), hvortil den interesserede læser henvises.

Sluttelig vil jeg gerne bringe en stor tak til Marianne Lee og Irene Andersen, som begge har ydet uforlignelig støtte i begge udgivelsers tilblivelsesproces. Marianne har læst et utal af korrekturer på manus og har – også uopfordret! – fremført et ikke ubetydeligt antal sproglige og indholdsmæssige ændringsforslag til teksten. Lejlighedsvis er disse faktisk blevet fulgt! Jeg har i stort omfang draget nytte af Irenes engelskkundskaber i de oversatte tekster og i hendes ekspertise udi lay-outprogrammet InDesign. Uden denne eksterne hjælp ville mayaudgivelserne have været færdige forlængst – men altså med et væsentligt ringere resultat til følge!

Ansvaret for alle fejl og mangler påhviler i sidste ende alene undertegnede.

Søllested, januar 2007
Finn Madsen