"De nordamerikanske indianere i fortid og nutid": Historisk oplevelsesrejse til den amerikanske prærie, sommeren 2004, evalueringer

På denne side er samlet nogle af turdeltagernes evalueringer af / meninger om 2004-udgaven af "De nordamerikanske indianere i fortid og nutid".

*

Studiematerialer med mere: Den fremsendte litteratur (bog af FM, studiemappe samt 3.-årsopgave) var interessant og relevant for studieturens sigte og blev fremsendt i passende god tid. Det skulle derfor være muligt for deltagerne at orientere sig i disse allerede inden afrejsen.

Information: Generel forhåndsorientering om turens indhold og påtænkte afvikling. Informationen kom i god tid og var af passende omfang.

Rejsekomfort og logistik: Turen til Denver via Frankfurt var naturligvis lang, men gik helt efter planen og uden de store gener. Det var dog rart at tænke på, at hjemturen ”kun” ville være fra New York City og direkte til København. Selve den daglige køretid i bussen med John [rundt på prærien] var forbavsende komfortabel og oplevelsesmæssigt meget givtig, da vi jo fik rigtig mange og også forskellige landskabsformer at se. Dette med at se så megen natur som muligt var ret afgørende for vores deltagelse i turen, og man må sige, at vi havde valgt rigtigt. Vi kunne have ønsket os mere tid til motion (gåture), men så havde det måske knebet med at nå at dække det kæmpestore område, som vi faktisk gjorde. Hele kørselen med vores dygtige og behagelige chauffør bar præg af den grundige research, som turens leder havde foretaget på forhånd. Hvad angår moteller og hoteller var kvaliteten prisværdigt høj. Dette gælder også hotellet i NYC.

Turens indhold som studietur betragtet: For vores vedkommende (begge engelsklærere) var hele turens indhold relevant. Vi nød fx hvert minut i Deadwood (bortset fra det tidspunkt, hvor vores toilet flød over); vi indsugede stemningen på hvert rastested, hver bar og i hver by, små som større. Vi var begejstrede over at komme til dele af USA, som vi på grund af de store afstande med garanti aldrig ville vove at bevæge os ud i selv. Disse elementer (få nævnt, mange udeladt) gør i sig selv turen til en succes set med vores øjne. Allerede dette vil vi direkte og indirekte kunne trække på i vores engelskundervisning i fremtiden. Det er ret udbredt at have rejst i det østlige USA, som vi allerede havde, men at have været i The Mountain West er en ekstra fjer i hatten, føler vi.
    Hovedtemaet i studieturen skulle være det indianske aspekt, og som nævnt ovenfor havde der været god mulighed for at læse om det hjemmefra. De steder vi besøgte, fx Wounded Knee, Crazy Horse–monumentet, Little Big Horn, museet i Cody, var alle store og ret forskellige oplevelser. Problemet med prærieindianerne er som bekendt, at de ikke har efterladt sig meget i form af bygninger og monumenter. Her kommer Crazy Horse-projektet godt nok ind som et i bogstavelig forstand gigantisk ’plaster på såret’. Medicine Wheel, som er vanskeligt tilgængeligt og derfor ikke kunne nås med bus, må vel antages at have haft en rituel/religiøs betydning. Men denne europæiske længsel efter håndgribelige mindesmærker bør ikke føre til, at man overser den levende indianske tradition i form af levevis, forestillingsverden, kunst osv., som jo er interessant og fascinerende i sig selv. Dertil kommer de nutidige indianeres udvikling og levevilkår, som varierer meget fra stamme til stamme, og fra reservat til reservat. På denne baggrund får man som turdeltager desto større behov for at møde eller høre på repræsentanter for USA’s nutidige indianersamfund. Vi ved, at noget sådant er svært at arrangere, men føler os forpligtet til at give konstruktiv kritik. De aftenbriefinger, som vi fik, var jo meget praktisk orienteret, og der blev generelt henvist til den fremsendte litteratur. Klart nok forventer turlederen, at deltagerne har orienteret sig rimelig grundigt i dette materiale, men netop derfor er der behov for rigtige forelæsninger med supplerende stof, gerne på andre tidspunkter end ved tusmørketid, hvor alle naturligt nok er mere eller mindre trætte. Prisen er, at vi må acceptere at give afkald på et par naturoplevelser.
    Vi oplevede vanskelighederne ved at træffe aftaler med lederen af kulturcenteret i Fort Washakie, men på de mange indianske colleges og universiteter må der være lærere og forskere, der er vant til at formidle viden om indianernes sociale og kulturelle forhold i dag. På Crazy Horse-sitet talte vi med lakota-indianeren (opvokset i Rosebud) Dr. A.C. Ross alias Ehanamani (”Walks Among”) og dennes svigerdatter, hvis udviklede salgstalent efterlod os med bl.a. to af Dr. Ross’ bøger, som han oven i købet dedicerede til os. Det var en skæg oplevelse, fordi den viste os nogle indianere , som var indgået i et ligestillet og frugtbart samarbejde med ’hvide mennesker’ (familien Ziolkowski), og som det var gået godt. Det ville nok være for meget forlangt at få ham til at forelæse for en gruppe som vores (han nærmer sig de 70), men måske kunne han have foreslået nogle yngre (motiverede) stammefæller til det.
    En anden ting er, at når målgruppen for studieturen er historie- og engelsklærere, kunne man have en forventning om lidt skarpere fokus på centrale engelskfaglige aspekter. Her tænker vi specielt på sproglige og litterære emner. Også her kunne man nok med fordel trække på lokale specialister. Litterære emner kunne fx være litteratur af nutidige indianske forfattere, indianske stereotyper i nyere amerikansk fiktion og lignende. Et sprogligt tema kunne fx være ordforråd (herunder political correctness, låneord, stednavne osv.)

Opsummering af vores oplevelse af studieturen: Den var en rigtig dejlig rejse med en passende blanding af seriøse og lødige indslag og mulighed for afslapning. Vi har helt bestemt fået value for money!

PS : Hvis du engang laver en tur til plantagerne og slagmarkerne i sydstaterne, er vi rede til at stille op.

PPS: For en ordens skyld vil vi gøre dig opmærksom på, at Old Faithful Inn ikke er lokaliteten for ’The Shining’. Vi har genset filmen og checket internettet. Det ’rigtige’ Overlook skulle angiveligt være Timberline Lodge i Oregon.

*

… og tak for en fremragende tur!

*

Mht. evaluering - jeg kan ikke se hvordan turen kunne laves anderledes og bedre. Hotellerne var fine, det var en god ide at handle i supermarkeder m.h.t. vor frokost, som vi spiste i det fri. Dels gjorde det turen lidt billigere, dels var det jo en oplevelse at sidde i disse smukke omgivelser og spise. Udvælgelsen af besøgssteder i USA er jeg nok ikke kompetent til at udtale mig om, da jeg kender meget lidt til USA, men de seværdigheder og historiske steder, vi besøgte, var spændende for mig, fordi jeg jo tidligere har læst om dem herhjemme. Det var en stor oplevelse at stå ved Little Big Horn og Wounded Knee, ja, alle stederne var værd at besøge. Så ros fra mig og ingen ris.
    Hvad deprimerede mig var, at den indianske kultur mere eller mindre er gået til grunde.

*

Jeg mener egentlig allerede at have givet udtryk for min begejstring ang turen, men jeg vil da meget gerne uddybe lidt! For mig var det virkelig en oplevelse for livet - også fordi det var første - men bestemt ikke sidste - gang jeg var i USA!
    Planlægningen af turen var helt i top og alt kørte efter planen (lige med undtagelse af Medicine Wheel, som desværre ikke kunne lade sig gøre), og jeg mener virkelig at den ene dag fortsatte med at overstråle den anden i oplevelser, selv om men ikke troede det muligt. De ting du havde valgt at vi skulle se var således enormt spændende, og køreafstanden var overkommelig bl. a. også på grund af en god chauffør og en god bus. Jeg synes også det var rigtig fint at han ville køre os til South Pass (en af de rigtig store oplevelser!) ad tvivlsomme grusveje og ligeledes til vores frokoststed i Flaming Gorge. Af samme grund vil jeg heller ikke ret gerne "udnævne" en oplevelse til at være større end de andre, da jeg synes det ville være "unfair" for de andre - og der var ingen skuffelser!
    Jeg havde helt ærligt ikke forventet den høje standard af hoteller, og for mig personligt kunne jeg sagtens have klaret mig med mindre moteller (da det jo stadig er et kursus!), hvis der skulle skæres i omkostningerne - men det er selvfølgelig dejligt med de store hoteller.
    Det kunne have været helt fint, hvis der havde været mulighed for at overvære en indiansk pow-wow med sang og dans og det hele - selv om det vel nok kommer til at virke meget "turistet", og personligt ville jeg egentlig meget gerne have haft muligheden for at prøve at overnatte i en tepee, men det medfører velsagtens nogle store organisatoriske problemer - og er vel en helt anden tur?
    Jeg havde nok også forventet - men savnede bestemt ikke - mere traditionel kursusaktivitet i form af egentlige forelæsninger og "kursistaktiverende" gøremål, men jeg synes faktisk, at de steder vi besøgte i høj grad gav oplysningerne i sig selv - eller kunne give dem, hvis man var interesseret!
    Til sidst synes jeg der var en passende fordeling af "mødetid" og "fritid" de steder, hvor der var noget at se på egen hånd (fx Cody og Deadwood) og det var rigtig godt, at vi ikke kom ind i større byer, fx Denver, som ville have været helt uden for kursets formål. (Af samme grund fravalgte jeg også New York, men jeg synes da det er fint at andre fik chancen til at se (lidt af) byen. Jeg ved helt sikkert, at jeg vil komme til NY på et senere tidspunkt sammen med min kone, som ikke er så interesseret i prærien!) Som jeg har sagt det før: en helt utrolig stor oplevelse for mig (også selv om jeg ikke fik en dag til at fluefiske i Montanas floder :-) ).
    Jeg glæder mig meget til at se de andres billeder - og jeg synes at det er en meget fin service du yder ved at lave det på denne måde.

*

Wyoming, med nødvendige afstikkere uden for "kvadratet", viste sig virkelig at være "a crossroads of history", historiens krydsfelt. Starten i Fort Laramie var et scoop i så henseende. Stedet, bygningerne, interiørerne, guidens fortælling og mindetavlerne var en fin introduktion til hele det komplekse, dynamiske og tragiske hændelsesforløb, der udspillede sig i årtierne 1860-90. De centrale aktører og problemstillinger blev præsenteret, og resten af turen var fuld af referencer til førstedagens oplevelse. Og så svarede selve fortet slet ikke til ens forestillinger om et sådant!

Nogle læser meget før en rejse, men vi har det nok sådan at vi mere læser opfølgende, uddyber det vi har oplevet. Henvisningen til Ambrose: Crazy Horse and Custer har vi haft stor glæde af!
    Efter de interessante besøg ved CH-monumentet og Mount Rushmore var næste store oplevelse besøget i Wounded Knee, så uanseligt stedet end er. Vores billeder herfra sætter bestandig tanker i gang. Vi har efter hjemkomsten læst Ulla Ebbe-Pedersens lille uprætentiøse bog Reservatliv, der jo handler om de nordlige cheyenners reservat i Montana, og synes begge at den har været god til at samle nogle tråde omkring reservattilværelse og indiansk nutidskultur. Når studieturen gentages, bør man nok endnu mere konsekvent prioritere mødet med nutidens indianere, med institutioner og mennesker på reservatet (gælder også Wind River), Der er jo ingen tvivl at det, som du jo fra starten har understreget, er svært at få i stand, men lad os bare tage "kedelige" arrangementer hos BIA, og på skoler og colleges, og hos forskere. Det er i hvert fald det ene punkt på den meget fine rejse, hvor vi godt kunne have tænkt os bare lidt mere.
    Turen til Wounded Knee giver anledning til at kommentere de mange gode bestræbelser på også at lade os møde spændende natur. Det var vi meget glade for!
    Deadwood var en sjov oplevelse, og Devils Tower særpræget, også med sin centrale plads i indiansk kultur, men ville det nu være så spændende at være på slagmarken ved Little Bighorn, som der stod i kursusmaterialet? En vis skepsis var til stede, men ja! – Det var en fantastisk oplevelse, og Fettermann med. Som Laramie også her et centralt punkt i historien. Man kender det nok, har læst og hørt, men besøget giver sammenhæng og perspektiv til genlæsning og ikke mindst ny læsning.

Som ved Laramie er der grund til at understrege guidernes fine formidlingsarbejde.
    Vi ville gerne have vandret op til Medicine Wheel, men en fin dag var det under alle omstændigheder. Både 4. juli i Cody og rodeo sammesteds var spektakulære begivenheder, med kulturperspektiver, som vi nødig ville have været foruden. Museet i Buffalo Bill Historical Center var rent ud sagt fantastisk, vi tænker især på Plains Indian Museum. Billetten gjaldt jo to dage, måske kunne man en anden gang benytte den omstændighed, for museet er så mættet at man godt kan have behov for et opfølgende besøg når de første oplevelser har bundfældet sig lidt. Det kunne have været spændende at møde en "curator", der har været med til at lave den fine udstilling.
    Naturen i Absarorka, og oplevelsen af at være over snegrænsen, var fin og det samme gælder jo hele turen til og i Yellowstone/Grand Teton.
    Alt det praktiske var vi ikke været inde på, og det er jo også nemt at glemme, når det bare fungerer så perfekt, som det var tilfældet på denne tur. Det ser let ud, men enhver der har prøvet at få alt i store arrangementer til at klappe, ved hvor stor en indsats, og hvor megen omhu det kræver.
    Alt det skriftlige faglige materiale om turen var også bare godt.
    Tak for en god tur.

*

Først og fremmest tak for en dejlig tur! Det var fedt at blive befordret rundt i en stor bus til så mange spændende seværdigheder, som man blev oplyst om af en meget kyndig rejseleder. Desuden var det ikke en tur, man nemt kunne gøre på egen hånd. Det krævede jo en del benarbejde at planlægge, skal jeg love for. Tak for det!
    Jeg har ikke sendt dig billeder, da det "børnekamera" jeg har brugt på turen ikke har resulteret i hverken særlige gode eller sjove billeder. Derudover er jeg ikke nogen god fotograf - der er altid for meget himmel eller for mange fødder med. I øvrigt har jeg heller ikke en brænder på min oldnordiske computer, men det kunne jeg vel have ordnet på skolen.
    Tak igen for en pragtfuld tur og et hav af dejlige minder.

*

I det store og hele MEGET vellykket, men jeg vil dog gå mere systematisk til værks.
    Kursusmateriale: Det kom for sent – i hvert fald for mig, da jeg havde en meget travl eksamenstid. Der kunne måske også have været anbefalet skønlitterære tekster, romaner såvel som noveller. Men det vi fik, var fint, især bogen Nordamerikas indianere i det 19. århundrede.
    Rejseplanlægningen: Her tænker jeg på hvilke byer, vi besøgte, og hvor længe vi opholdt os hvert sted: Helt i top. Også muligheden for et kort besøg til New York var en fuldtræffer. (Jeg har set et par film og læst et par tekster siden med MEGET større udbytte.)
    Hoteller: Også her synes jeg, at der var fundet en fin balance med en vis luksus. Dog havde det været rart med lidt flere steder, hvor morgenmaden var inkluderet. Men sådan er USA vel.
    De daglige udflugter: Også her er jeg fuldt tilfreds. Man ser mere, når man starter tidligt. Udflugterne var også spændende og fagligt relevante. Hvis man en anden gang kunne se en Pow Wow eller andet, der ikke bare bestod af røde mænd forklædt som hvide, som ikke ville tale med os, ville man kunne bevare lidt mere af sin barndoms tro og forestillinger. Spøg til side: Jeg savnede at se eller tale med nogle (uddannede) indianere, der selv kunne fortælle om deres historie og situation. Men jeg ved, du gjorde dit bedste.
    Annoncerede foredrag: Jeg savnede lidt flere og lidt længere foredrag om aftenen – gerne af dig, eventuelt af andre (en journalist, en forfatter, en lærer, en ansat inden for Indian Affairs, (you name it), der kunne sætte vores oplevelser endnu mere i perspektiv.
    Forløb og informationer op til afrejsen: fungerede også fint. Og jeg takker for den ekstra indsats, du gjorde for os, der havde alternative rejseplaner.
    Forslag: Hvad med at have et enkelt én-dags kursus et par måneder før afgang? Eller mere aktuelt: Hvad med at have en opsamlingsdag/aften i København engang i efteråret til udveksling af hvad-som-helst? Man kunne måske mødes på Københavns VUC!?
    Afsluttende bemærkning: Tak for en dejlig, spændende, informerende og hyggelig tur.