Aktuelt Om forlaget Bogbestilling Kontakt forlaget Udgivelser Foredragsvirksomhed Rejseaktiviteter "NORDAMERIKAS PRÆRIEINDIANERE OG THE WILD WEST – USA I 1800-TALLET" Invitation til tur i 2009 2004-udgaven 2006-udgaven Evalueringer Fotografier "BLANDT HOPI'ER, NAVAHO'ER OG APACHE'ER – HISTORIE, KUNST OG KULTUR I DET SYDVESTLIGE USA" "MAYAERNES VERDEN – MESOAMERIKANSKE HØJKULTURER I HISTORISK PERSPEKTIV" "KUNST - KULTUR - HISTORIE – I MEXICO CITY" "KINA OG JAPAN - FJERNØSTLIGE KULTURER I HISTORISK OG NUTIDIGT PERSPEKTIV" "USA I ET VALGÅR - PRÆSIDENTVALGET 2008" "I AZTEKERNES FODSPOR..." Emnelæsning / links / litteratur |
"De nordamerikanske indianere i fortid og nutid": Historisk oplevelsesrejse til den amerikanske prærie, sommeren 2006, evalueringerPå denne side er samlet nogle af turdeltagernes evalueringer af / meninger om 2006-udgaven af "De nordamerikanske indianere i fortid og nutid". * Jeg har siden jeg var en dreng på ca. 8 år altid været utrolig fascineret af nordamerikanske indianere, nærmere bestemt prærieindianere. Jeg har gennem årene tilegnet mig et bredt kendskab til emnet, men først nu, i en alder af 54 år, skulle det altså lykkedes for mig at udleve min drengedrøm ved at besøge lokaliteterne i USA. Da jeg i foråret (via en lille, diskret annonce) erfarede at forlaget lee / lee travels arrangerede en tur til indianernes USA var jeg MEGET interesseret. Jeg må sige at forventningerne var skruet op i forhold til programmet, som jo indeholdt næsten alle, de for mig, vigtigste udflugtsmål i forhold til min interesse. Indledningsvis må jeg sige, at arrangøren Finn Madsen havde gjort et stort forarbejde. Jeg modtog som lovet en uddybende og detaljeret informationspakke om rejsens indhold, praktiske oplysninger og godt læsestof til forstudie. Da det var første gang, jeg besøgte USA, følte jeg, at der var taget godt hånd om de praktiske ting. Alt klappede, som det skulle, og jeg følte mig hurtigt "hjemme" i det fremmede. Rejseselskabets air-conditionerede bus, som var til rådighed på hele turen, gjorde det behageligt at nå de mange seværdigheder. Hotel-/motelstandarden var fin. Selskabet havde formået at sammensætte en spændende studietur med foredrag fint krydret med "turistoplevelser", eksempelvis rodeo o. a. Rejselederen havde en fin balance med informationer krydret med god humor. Dejligt varmt vejr med enkelte byger gav en flot ramme om en fantastisk, smuk, hyggelig, informativ, spændende og sjov studietur. Hjemme igen blev der, som lovet, fremsendt billedmateriale og informationer fra rejselederen. Der var taget hånd om hele turen med en fin afslutning. Forventningerne er til fulde blevet indfriet. Jeg kunne have ønsket at have modtaget informationsmaterialet et par uger tidligere samt at de to sidste dage havde lidt flere seværdigheder. Men jeg kørte jo aldrig træt af at opleve. Turen er meget anbefalelsesværdig, hvad enten man er fagligt interesseret eller bare interesseret i indianere og USA. Tak for en fantastisk tur og hyggeligt samvær. |