Chr. Hasle Harlung og Lill Hasle Harlung: Psykologiske ord & begreber (2002)

Forord

Denne opslagsbog er en oversigt over og forklaring af de mest anvendte udtryk i fakpsykologien på introduktionsniveau. Derfor har vi gennemarbejdet de almindeligt anvendte undervisningsbøger på området - og dermed afgrænset til omtale af rodfæstede begreber, hvoraf de fleste har rødder i psykoanalytiske traditioner.

Som erfarne undervisere har vi dog også skelet til, hvad elever og studerende ofte har haft ønske om at få forklaret i timerne og som kunne belyses i et opslagsværk, hvis der fandtes et sådant pædagogisk funderet til målgruppen.

Vi har her begrænset de neurobiologiske udtryk og termer til de absolut nødvendige. Dels oplever vi, at biologi på højt niveau ikke pædagogisk og tidsmæssigt hører hjemme i introducerende psykologi, og dels søger vi at lave en lille, men grundig og overskuelig opslagsbog, der er mere pædagogisk end videnskabelig i sin ambition. Vi prioriterer gode forklaringer på nødvendige grundbegreber fremfor at forklare så mange stikord som muligt.

Af samme grund har vi, med få undtagelser, afholdt os fra at fortælle om psykologiens pionerer: Dels er det svært at afgrænse de mange betydningsfulde og dels skulle vi efterfølgende begrænse omtalen af den enkelte kraftigt. Nogle få navne finder vi dog så uomgængelige, at de er nævnt i forbindelse med begreber, som de har introduceret, og/eller har fået en kort selvstændig omtale.

Parenteserne med (se) eller (se evt.) angiver prioriteret, at et ord eller begreb i artiklen uddyes selvstændigt som opslagsord.

Vi har valgt ikke at fordybe os i sproghistoriske betragtninger omkring det enkelte ords eller begrebs oprindelse. Vi finder det for omstændeligt og pladskrævende i en basisbog, men vi kan kort oplyse om det psykologiske fagsprogs historie:

Langt de fleste begreber i den klassiske psykologi er af græsk oprindelse, da de gamle grækere allerede i antikken, med Aristoteles og Platon i spidsen, filosoferede over tilværelsens sjælelige eksistensvilkår - længe før den moderne psykologi opstår omkring 1870. Senere er der kommet nogle latinske ord ind, ikke mindst fordi latin også er lægeverdenens sprog, og endelig er der kommet engelske betegnelser ind i fagsproget, der som oftest stammer fra engelsksprogede forskeres originale betegnelser for fænomener eller hypoteser, som de har arbejdet med. Med samme baggrund optræder enkelte franske eller tyske fagord.

En række psykologisk relaterede ord og begreber, der er almindelige i almendeligt sprogbrug og følgelig også er forklaret i almindelige ordbøger (vi har her brugt Politikens Retskrivnings- & Betydnings Ordbog som målestok), har vi her stort set udeladt medmindre nuancer i forståelsen er vigtige.

Et opslagsværk bør være strengt værdineutralt; men det viser sig undervejs, at det er sværere, end man tror. Især er der gået mand/kvinde ligeberettigelse i de psykologiske fagbøger - og det er almindeligvis det eneste rigtige. Men på et område kan det ikke lade sig gøre: Far og mor er ikke psykologisk lige vigtige for spædbarnet. Mor er kilden til livet, trygheden og verdens fikspunkt. Alt andet er politisk ønsketænkning - "mor" er medfødt med lugt, smag og lyd; "far" er tillært, en intellektuelt betinget forståelse. Så her har vi truffet den raske beslutning ikke at stå på tidens trend og skrive mor/far eller omsorgsperson, hvor den centrale figur er og bliver den biologiske mor.

Århus, januar 2000
Lill og Chr. Hasle Harlung.