Referat af mødet i 'eksekutivkomiteen' i Det hvide Hus den 18. oktober 1962, kl. 11.00 fra projektet The Cuban Missile Crisis 1962 fra The National Security Archive.
Optagelsen af mødet blev offentliggjort af John F. Kennedy Library den 27. juli 1994 som konsekvens af Freedom of Information Act og efter anmodning til Mandatory Declassification Review. Dette er en uofficiel delvis transskription foretaget af Ian Stevenson, Mary Burroughs og Sue Bechtel fra The National Security Archive med assistance fra ABC News Nightline.
Teksten er oversat af Finn Madsen og er her gengivet fra samme forfatters bog Cuba-krisen 1962 - i perspektiv (1997).
Noter er placeret nederst på siden.
Deltagere: Præsident John F. Kennedy
Vicepræsident Lyndon B. Johnson
Robert Kennedy (justitsminister)
General Maxwell Taylor (generalstabschef)
Robert McNamara (forsvarsminister)
McGeorge Bundy (præsidentens sikkerhedsrådgiver)
Dean Rusk (udenrigsminister)
Douglas Dillon (finansminister)
Llewellyn Thompson (rejsende ambassadør og særlig rådgiver i sovjetiske forhold)
Arthur Lundahl (direktør for National Photographic Interpretation Center)
John McCone (direktør for CIA)
George Ball (viceudenrigsminister)
og andre (uidentificerede)
NB! (Overs. anm.): Udtrykket Ukendt (Unknown i den engelske originaltekst) nedenfor betyder, at det ikke har været muligt med sikkerhed at identificere den talende person; der kan dog næppe være tale om andre end viceudenrigsminister George Ball. Udtryk i skarp parantes [ ] optræder også i originalteksten, mens udtryk i blød parantes ( ) er indsat af oversætteren for at klargøre meningen. Generelt er teksten vanskelig at forstå - dels p.g.a. de mange udeladelser i transskriptionen og dels p.g.a. det meget upræcise/jargonprægede sprog forårsaget af det tydelige stress, der hvilede over de fleste Excomm-medlemmer. Det har derfor ofte vist sig nødvendigt at forsøge sig med kvalificerede (?) gæt. Læseren opfordres til at kontrollere originalteksten, som er nedskrevet ordret og uredigeret fra en båndoptagelse. Alle noter er indsat af oversætteren.
John McCone: ... fotografiet fra det første flytogt søndag den 14. oktober og fra det andet mandag den 15. oktober er nu fuldstændig gennemgået. Vi foretog seks togter i går, og hvad angår den foreløbige gennemgang som begynder senere i aften, vil den formentlig tage 36-48 timer at få afsluttet ... [uforståeligt] ...
Ukendt: Hvad angår raketterne ... (uforståeligt) ...
McCone: Nej, ikke så vidt jeg ved.
JFK: Vi kender ikke omfanget af deres beskyttelse, vel?
Arthur Lundahl: Den detaljerede beskrivelse er endnu ikke parat; vi er ved at indtegne skyerne. Og vi har endnu ikke filmen i National PI [Photographic Interpretation] Center ... [uforståeligt] ... kommer ind i eftermiddag lige efter frokost.
McCone: Vi mener at vi har hele øen [uforståeligt] under udvikling. Jeg mener I bør vide, at ... øh ... disse seks togter omfattede 28.000 fod med film, og når det bliver forstørret, betyder det, at Centret skal undersøge en filmstrimmel med en længde på omkring 100 miles og med en bredde på 20 fod. Det er noget af et stykke arbejde. Fortsæt, Arthur.
Lundahl: Ja. sir. Hr. præsident, mine herrer, det første og vigtigste punkt, som jeg vil henlede Deres opmærksomhed på, er dette nye område, som vi ikke tidligere har set på, omkring 21 miles sydvest for Havana, og som vi i øjeblikket betegner et sandsynligt affyringskomplex for MRBM'ere1 og IRBM'ere2. Navnet på den nærmestliggende by er dette her; den ligger der. De to affyringssteder, sir, med numrene 1 og 2 ligger 2½ miles fra hinanden, og hvis vi forstørrer denne her og betragter den, kan vi for første gang se et system af mellem- og IRBM-affyringssteder, som minder om, hvad vi har set i Sovjetunionen. Der findes to affyringsramper hér og dér. De ligger 750 fod fra hverandre. Der er en kontrolbunker forsynet med spor efter kabler, der fører op til små bygninger inden for hver af disse affyringsramper. Der er endnu ikke noget materiel på disse ramper; de er under opførelse. Der er blevet opført et sikkerhedshegn rundt omkring stedet. Og den 29. august, da vi sidste gang undersøgte dette område, var overfladen dårligt blevet afmærket.
Samtidig var der 2½ miles syd herfor ved affyringssted nr. 2 den 29. august ingen afmærkninger på jorden overhovedet. Men efter dette tidspunkt har afmærkningerne fået en lidt anderledes form. Der er et mønster af typen 2-1-2-1-2, og det kaldes rækkevis forskydning. De er en anelse mere på række end hér. Det ser ud som om der skal være en fjerde heroppe, men den indbyrdes afstand er den samme. Aksernes beliggenhed ved affyringsramperne 3-1-5 vil føre det ind over ... [uforståeligt] ... i USA.
Vi kalder det for IRBM, sir. Vi har aldrig definitivt identificeret kendetegnene for et sovjetisk ballistisk mellemdistancemissil, som er anslået til at være et missil med [en rækkevidde på] 2.000 miles. Men affyringsrampernes forlængelse og placeringen af kontrolbunkerne mellem hvert sæt affyringsramper har været netop dét, der har givet os fornemmelsen af - hvis ikke viden om - at det drejer sig om ledsageudstyr til en IRBM. Så for øjeblikket kalder vi den sådan og overlader det i sidste instans til efterretningsanalytikerne af styrbare missiler sluttelig at afgøre rækkevidden af de missiler, som indplaceres på disse affyringsramper. Lad mig gå over til næste materiale... [uforståeligt] ... Ja, sir.
[Pause]
Hr. præsident, for sammenligningens skyld viste jeg den anden dag, da jeg var her, de konstruktionssteder, som vi i dag har beskrevet for Dem. De tre vi viste Dem, var disse her nede, [ved] San Cristobal, den med løfteudstyr og raketter. Denne hér har kun raketter og intet løfteudstyr. Og denne her, hvis opførelse først lige er begyndt og [som er forsynet] med teltmateriale og lejrudstyr, men som hverken har raketter eller løfteudstyr. Fotografiet blev taget den 14. oktober, og man får et indtryk af dette tredje konstruktionssted ved denne udeladelse/illusion [?] her. Her tror jeg det er muligt for Dem at se udstyret, bygningerne, boligerne m.v. Den følgende og i - indrømmet - bedre fotografisk dække ser vi samme område som vist her med NOW raketløfteudstyr, formentlig heroppe, køretøjer, flere køretøjer, bygninger, transportmidler til raketterne og et stort udvalg af tilbehør og andre ting under opførelse. Man får det indtryk, at der er en vis hastighed over opførelsen af dette affyringssted. Må jeg have lov til at række den over til Dem, sir. Værs'go.
Hr. præsident, vi har også tidligere oplyst Dem om et antal af, hvad vi kalder affyringssteder for krydsermissiler, som er en slags kortererækkende raketter beregnet til kystforsvar. Det første var Banes konstruktionsstedet, og et andet placeret i Santa Cruz del Norte, heroppe i Havana-området. Samtidig med at oplysningerne om dette indgik, var der to affyringsramper i denne position, hér og dér. Siden fotograferingen dén dag er yderligere to raketaffyringssteder blevet tilføjet heroppe/nord for[?] disse positioner. Affyringsrampen er ikke camoufleret; De kan tydeligt selv se selve affyringsrampen. Og her i denne fordybning [?] ser det ud som om der er et luft[?]missil udstyret med vinger, og som passer lige ind i den. Den korte og stumpe fyr med vinger er i overensstemmelse med den type krydsermissiler, som vi tidligere har set. Så efter vores opfattelse er det den samme. Vi vil nu blot pege på yderligere to affyringssteder ved dette byggeområde.
[Pause]
Til sidst, hr. præsident, har vi - ved den yderste vestlige gren af øen Cuba - San Julian lufthavnen, 7.000 fod x 150 fod, som er skjult ... [uforståeligt] ... og barrikaderet. Rækker af sten og andre materialer forhindrer, at den bliver brugt af nogensomhelst. Nu kan vi se, at barrikaderne er ved at blive fjernet fra de to startbaner og parkeringsområdet ved landingsbanen, som her er forstørret. Vi ser 22 af disse beholdere, omkring 60 fod lange, og som vi ud fra dæksfotografier foretaget af flåden mener sandsynligvis er beholdere, der følger med IL283- eller (som de også kaldes) Beagle-flyene. Denne flyveplads er stor nok til at kunne tage imod sådanne fly. Jeg tror de skal bruge omkring 6.000 fod til at gå i luften. Der er 7.000 fod. Men vi har med sikkerhed endnu ikke set Beagle IL28-flyene. Et flyvemaskineskrog er blevet taget op fra en af beholderne; det kan ses heroppe. Det er 58 fod langt, som omtrent modsvarer længden på Beagle-flyets skrog, og det er muligt at se spor fra vingen, men selve vingespidsen er endnu ikke blevet installeret. Vi har tilsyneladende fanget dem i begyndelsen af samlingsfasen. Og det ser ud som om at San Julian og ... [uforståeligt] ... to af de ubenyttede flyvepladser skal være stedet for IL28-aktiviteterne. - Det er alt, hvad vi har i øjeblikket.
JFK: Hvor stor procentdel af øen er blevet (fotografisk) afdækket?
Lundahl: De to særskilte overflyvninger søndag den 14. oktober og de to mandag den 15. dækker en stor del fra nord til syd og fra øst til vest. Men, øh, arbejdet med at indtegne skyerne er endnu ikke helt tilendebragt, så jeg er ikke i stand til at give Dem et sikkert tal.
JFK: Med andre ord - ud fra de oplysninger vi er i besiddelse af, før disse nye film bliver fremkaldt, hvor mange, øh, forskellige, øh, missilaffyringssteder er der, og hvor mange forskellige raketaffyringsramper findes der på hvert sted?
Lundahl: Well, sir, indtil dette 15. oktober-eksempel har vi ikke fundet noget, der minder om MRBM konstruktionssteder. I går aftes fandt og tilføjede vi endnu en jord-til-luft raketaffyringsrampe, så i alt er vi oppe på 23, hvad angår dette sted. Imidlertid er en af dem blevet demonteret og flyttet, ved Santa Lucia. Vi ved ikke, hvor de flytter disse hen, men vi har set 23 jord-til-luft raketaffyringsramper. Vi har set tre af disse jord-til-jord affyringssteder til krydser-typen ved Banes, og heroppe ved del Norte og nede ved Isle of Pines. Vi lagde mærke til endnu et missilaffyringssted nord for Havana, som vi endnu ikke har været i stand til at identificere, og som enten må være til krydser[raketter] eller et andet transportmiddel, som var udrustet med [?] noget ukendt. Og det har vi nu tilføjet i vore orienteringer i de seneste dage. Vi har tilføjet det eksempel på militærinstallation som er en 650 eller 1.100 miles raket, hvad det formentlig er, nær San Cristobal sammen med de tre affyringssteder, der kan ses hér, og som vi orienterede om den anden dag. Og på fotografiet fra mandag i denne uge har vi nu tilføjet hvad der forekommer en mere præcis slags affyringssted, som svarer til de karakteristika vi kender ...
JFK: [afbryder] Altså med andre ord har I fem forskellige raketaffyringssteder?
Lundahl: Ja, sir.
JFK: Med hvor mange ramper på hvert affyringssted?
Lundahl: Well, sir, på dette sted kan vi ikke se ramperne, men vi har løfteanordningerne - det er de 60 fod lange genstande som ligger på jorden. Der var fire løfteanordninger, dér. Vi har fundet tre anordninger, som endnu ikke er i stilling, men som ligger fordelt hér. Og der findes flere løfteanordninger, men de befinder sig under træerne og vi ved ikke (noget med bestemthed). Men det ser ud som om der skal være fire løfteanordninger ved hver af disse lokaliteter, og det synes som om der skal være fire affyringsramper ved hver af disse to. Men de hér vil blive til kraftigere affyringsramper. Og de hér bliver til flytbart affyringsudstyr.
McCone[?]: Øh, det var generalstabens vurdering, at mellem 16 og 32 raketter ville være operationsklare i løbet af en uge eller lidt mere. Det er et skøn, et ... [uforståeligt] ... skøn.
[Ukendt]: Har vi, øh, haft held med den elektroniske indsats fra FCM[?]? Jeg modtog en rapport, der omtalte aktivitet.
McCone[?]: Svaret må være nej. Der savnes udstyr om efterretningsinformationer angående radiosignaler. Reaktioner på radiosignaler i mandags fastslog ikke med sikkerhed, at radarerne var operationsklare. Det er imidlertid vores opfattelse, at nogle af disse SAM-affyringsramper vil være operationsklare i løbet af en uge.
JFK: Hvis man nu ville offentliggøre disse billeder for en ikke-professionel iagttager med henblik på at vise, at der var raketter dér, ville det så være muligt at påvise det, så den ikke-trænede iagttager var i stand til at forstå det?
Lundahl: Det tror jeg ville være vanskeligt, sir. Med otte års erfaring i at betragte udviklingen i Sovjetunionen er (de forskellige) karakteristika særdeles tydelige for os. Jeg tror den uindviede ville foretrække at se (selve) raketten og, øh, soldaterne og ...
[Adskillige stemmer, uforståeligt]
McGeorge Bundy: Der findes et billede, som ikke er hér, af hvad jeg kalder affyringssted 1, og som jeg tror, at den ikke-indviede ville kunne overbevises om var raketter ...
Lundahl: Det er jeg enig med Dem i, sir. Lærredsbedækningen til alle disse raketter ligger på påhængsvogne herinde. I første omgang tror jeg, præcist som udtrykt af Mr Bundy, at det vil kunne gøre indtryk på folk.
JFK: Udmærket. Hvornår får vi, øh, oplysningerne om hele øens østlige ende, hvis det da er muligt?
Lundahl: Sir, fem flyture afsluttes i dag omkring ... [uforståeligt] ... 2.000 fod. De to første skulle afsluttes [?] umiddelbart efter middag. Vi vil forsøge at fortolke dem i løbet af natten. Og efterhånden som de øvrige kommer ind vil vi i løbet af de næste 2-3 dage sætte alt ind på at nærlæse dem i døgndrift. Men det drejer sig altså om en betydelig mængde filmmateriale, der skal gennemses, og vi bestræber os på at være så omhyggelige som det overhovedet er muligt. Det er mit håb at vi i løbet af weekenden kan være grundigt igennem alle fem, samt udover hvad Mr McNamara måtte ønske at få gennemarbejdet siden i går og resten af ugen.
[Klirren og snakken]
Dean Rusk: ... [uforståeligt] ... Det spørgsmål, der først og fremmest kræver et svar, er helt klart hvorvidt det er nødvendigt at reagere? Og jeg mener der er en rimelig anledning til at reagere her. Men sådan som det ser ud nu, bliver Cuba ikke blot et instrument ved udstationeringen af disse ting, men militærbaser vil skyde mæslinger over hele verden. Det kunne være en ø ... [uforståeligt] ... Cuba kunne udvikle sig til blot en del af målsætningen, et militært problem, og en hvilken som helst styrkeprøve mellem Sovjetunionen og os kunne[?] forværres overalt i verden, og jeg tror vore kolleger i Forsvarsministeriet har deres egne præcise bemærkninger hertil, fordi det er[?] et meget vigtigt forhold. Men det er virkelig min opfattelse, at når dette her i sin fulde udstrækning bliver kendt, så vil ingen handling undergrave vore alliancer rundt omkring i verden på kort sigt.
Den 4. september udtalte De, at der var organiserede kommunist ... [uforståeligt] ... Cuba placeret i den sovjetiske blok gav russerne en militær base, en krænkelse af 34 rettigheder ... Guantanamo4 ... [uforståeligt] ... jord-til-jord missiler med betydelig offensiv kapacitet på cubanske hænder og sovjetisk ... [uforståeligt] ... styring ... [uforståeligt] ... så ville underforståede emner blive bragt op. Nu blev denne erklæring ikke fremført uden besvær på daværende tidspunkt, og de forhold som der refereredes til spillede[?] ... [uforståeligt] ... meget vigtigt for os, og målet var en klar advarsel til Sovjetunionen om, at vi, øh, ville betragte disse forhold med den yderste alvor. Med henblik på at belyse[?] et af de alvorligste spørgsmål, blev general Lang citeret[?] for at have givet udtryk for noget meget alvorligt.
Jeg tror også, at vi bør tænke på virkningen overfor russerne. Antag for eksempel at de vælger at betragte dette her som en vigtig givenefter, så ville det anspore dem til et hvilket som helst slags eventyr overalt i verden. Hvis vi ikke er i stand til at se situationen i øjnene på Cuba overfor en sådan trussel, så tror jeg det i højeste grad ville anspore dem til at tage chancen, og de ville føle, at de havde fået ... [uforståeligt] ... af USA. De ved, at vi ville stå overfor et næsten uhåndterligt problem her i landet med at få selv den mindste opbakning til den udenrigspolitik, som vi ville blive nødt til at iværksætte, hvis vi ville blive ved med at opretholde[?] begrundelsen for uafhængighed og tiltroen[?] her og i resten af verden. Vi har en million mand i uniform uden for USA, vi har fine målsætninger, og vi gør [hosten] store fremskridt inden for landbruget. Det forekommer, at mangel på handling i denne situation ville underminere og fjerne grunden for den langsigtede støtte, som vi har brug for den til den form for udenrigspolitik, som til syvende og sidst skal sikre vor overlevelse.
Handlinger medfører i sandhed alvorlige risici. Jeg tror at yderligere oplysninger forøger risikoen, fordi udfordringen er langt alvorligere, og, øh, modreaktionen tror jeg nødvendigvis må blive kraftigere ... [uforståeligt] ... at tale om. Men altså, vi ... øh ... De er nødt til at have i baghovedet, at uanset hvilken beslutning De træffer, øh, muligheden af eller [?] sandsynligheden for en sovjetisk reaktion et eller andet sted fra Berlin hele vejen rundt til Korea og muligheden for en reaktion mod selve USA. Tro ikke, at De kan træffe denne beslutning under den forudsætning at det er en gratistur, eller at det vil være lettere på nogen som helst ... [uforståeligt] ... jeg ville tro, at med de første raketter der refereres til, at et hastigt overraskelsesangreb, en hurtig succes efter et par timers tid, hvor 50-60 russiske raketter ... [uforståeligt] ... hvor det er klart for alle, at sagen er overstået, og at det var målet med vort indgreb. Noget sådant ville medføre langt mindre trusler af militær art fra den anden side ... [uforståeligt] ... de øvrige opstillinger og det at lade sig engagere på andre steder af øen, tror jeg ville forøge risikoen for et militært svar dernede.
Vor aktion må også betragtes i sammenhæng med alliancesolidaritet, og der står vi overfor modstridende forhold. Med mindre vi befinder os i en situation hvor det er tydeligt, at alliancen virkelig har bestræbt sig på at forstå problemet, kunne en ikke-varslet, ikke-konsulteret og hurtig aktion fra vor side meget vel føre til en art uheldig splittelse, som russerne kunne udnytte særdeles effektivt. Øh, ét er at Storbritannien og Frankrig blev isoleret i alliancen efter Suez, men det er noget ganske andet for alliancen, hvis USA kom i samme situation, fordi vi er selve rygmarven i alliancen, og det er således et helt andet problem, som vi må tænke meget over. For mit vedkommende bliver jeg nødt til at sige, at hvis vi går i gang med at udfordre russerne, så vil russerne selv være nødt til at slå ind på[?] en taktisk set farlig kurs, hvis afslutning ingen med sikkerhed kan spå om. Da jeg kom hertil, før jeg fik disse oplysninger, var jeg indstillet på at sige ... [uforståeligt] ... sovjetisk angreb. Højst sandsynligt en reaktion fra ... [uforståeligt] ... en langt bredere anlagt aktion, hvad angår Cuba og muligvis i andre situationer.
Nu er der en anden ... [uforståeligt] ... I tror at det amerikanske folk er villig til at udsætte sig for stor fare, hvis det virkeligt er nødvendigt for at opnå noget. Hvis det har en sikker fornemmelse af, at man har gjort alt hvad der er rimeligt fornuftigt i at afklare, hvorvidt denne aktion[?] var nødvendig. De vil føle at samvittigheden er ren, og at de har en fornuftig sag. Hvad angår det første, om hvorvidt en sådan handling[?] er nødvendig, så kan vi selvfølgelig allesammen huske 'the Guns of August'. Vi er bestemt overbevist om [det rigtige i] situationen. Vi har tiden nu da vi har ... [uforståeligt] ... og det her problem finder jeg er meget vigtigt. Hvad angår spørgsmålet om ren samvittighed, så var Pearl Harbour-angrebet under 2. verdenskrig på baggrund af Hitlers adfærd ... [uforståeligt] ... Hvad angår Korea, så stod vi overfor en omfattende aggression fra Nordkorea, og vi blandede os som en del af hele FN-systemets indsats. Selv hvis vi bragte begyndelsen af Korea-synspunktet ... [uforståeligt] ... udbredt støtte fra det amerikanske folk, før det var overstået.
Nu nævner jeg kun disse overvejelser ... [uforståeligt] ... foretrække militæret frem for en, øh, konfrontation med Krustjov, og hvad det indebærer p.g.a. ... [uforståeligt] ... muligheden, men kun muligheden af at det gik op for Krustjov, at han var nødt til at slå retræte. Det kan vi ikke være, og vi har ingen anledning til at forvente det, hvad angår os selv. For hans vedkommende ser det alvorligt ud, men det ville i det mindste fjerne den begrundelse i historiens bog og kunne måske være med til at forhindre en storkonflikt.
Den virkelige forklaring[?] finder jeg ligger i det stærke og retmæssige grundlag, som vi må handle ud fra. Den anden mulighed består i en ligefrem krigserklæring. Dette implicerer adskillige juridisk gyldige fortrin ... [uforståeligt] ... yderst nyttigt at være i besiddelse af for enhver præsident, men ... [uforståeligt] ... men jeg tror hr. Martin bliver nødt til at kommentere dette[?]. Jeg tror ikke der vil være nogen vanskeligheder ved at opnå to tredjedels flertal for den nødvendige handling, men hvis vi forsøger og det mislykkes for os at opnå de to tredjedele stemmer, hvilket jeg dog tvivler på ville blive resultatet, så havde vi dog i det mindste forsøgt, og hvad angik det amerikanske folk, så havde vi gjort vort bedste i det spørgsmål.
Jeg, øh, for mig ser det ud som om, at, øh, den strøm, øh, af oplysninger som vi modtager omkring baserne, andre baser på andre dele af øen ... [uforståeligt] ... militær trussel, national undtagelsestilstand og heroverfor en krigserklæring til Cuba nok ikke er svaret her. Hellere end at iværksætte et enkelt angreb her og der rundt om på øen. Dette kunne udvikle sig til en legen røvere og soldater, og hvert angreb ville fra et militært synspunkt blive stadig vanskeligere ... [uforståeligt] ... end fra et politisk synspunkt, og det forekommer at vi ville stå over løsningen af et meget større problem, som så skulle løses på en mere omfattende måde. Det vigtigste alternativ her er naturligvis ... [uforståeligt] ... hvis vi forsøger ... [uforståeligt] ... opnå hvad angår disse specielle anlæg. Men de øvrige baser tro jeg vil volde større besvær ... [uforståeligt] ... stille over for store udfordringer. Jeg tror ... [uforståeligt] ... jeg kunne godt tænke mig at min kollega kommenterede dette, altså hvorvidt, øh, den handling vi ville gribe til, som De bliver nød til ... Der er ingen der kan garantere, at dette kan opnås ved diplomatiske midler, men det forekommer at være afgørende, at det bliver undersøgt til bunds og afprøvet, før der gribes til militære midler. Og hvis vi handler beslutsomt, og det skal vi gøre, så kan jeg ikke se nogen fare ved at kommunikere privat med Krustjov, hvis det er formuleret således, at det går op for ham at vi mener det alvorligt. Dette betragter jeg som et afgørende første skridt, uanset hvilket militært skridt ... [uforståeligt] ... vi beslutter os til, hvis hans svar er utilfredsstillende. Hvis tone og ånd i hans svar ... [uforståeligt] ... jeg tror ikke at truslen om en omfattende atomkrig skulle blive ... [uforståeligt] ... eneste reaktion, selv om angrebet skulle finde sted først. Min hovedindvending angående et angreb uden forsøg på diplomatisk løsning er at den i sidste instans, at den øjeblikkelig ville føre til krig med Cuba, og det ville ikke blive den pæne, hurtige fjernelse af baserne, som vi ønskede. Hertil kommer, at jeg er ret sikker på at den allierede reaktion ville være meget uvenlig. Det gælder især hvis russerne gjorde gengæld lokalt og besatte området omkring Berlin. Kontakt til Krustjov ville være nyttigt for helt åbent med vidnesbyrd at kunne fastslå årsagen til vor handling. I almindelighed føler jeg at en krigserklæring ville være af værdi, eftersom den ville åbne alle muligheder for militære svar: luftangreb, invasion, blokade. Men vi ville være nød til overfor vore allierede at finde beviser til at retfærdiggøre en krigserklæring. Hvis vi slog til først ... [uforståeligt] ... begrænset aktion er selvbedrag, som ville medføre kold[?] krig med Cuba ... [uforståeligt] ... storkrig ... [uforståeligt] ... hr. Krustjov før vi gik i aktion ... [uforståeligt] ... og det så blev efterfulgt af en krigserklæring, som vi diskuterede i går aftes. Jeg tror det befinder sig indenfor dette problemkompleks afhængig af hvorledes vi betragter truslens art. Jeg mener vore kolleger i forsvaret skulle belyse (bevæger hånden for at introducere den næste taler) de faktiske militære aspekter af denne trussel.
Maxwell Taylor: Hr. præsident ... [uforståeligt] ... Der eksisterer en række alternative planer (raslen med papir) der dækker fra Romertal 15 med omkring halvtreds togter alene rettet mod kendte MRBM'er, som vi havde kendskab til så sent som i går aftes, og til Romertal 5, som udgør de alternative invasionsplaner. Alle disse planer bygger på én meget vigtig forudsætning, nemlig at vi med konventionelle våben angriber en fjende, som ikke er udrustet med driftklare kernevåben. Hvis der er nogen som helst mulighed for at fjenden er udrustet med driftklare kernevåben, så er jeg helt sikker på, at planerne må ændres.
I går aftes diskuterede vi nytten af de forskellige former for militær indgriben, idet vi gik ud fra at militær aktion på et eller andet tidspunkt blev nødvendig. På baggrund af de to seneste døgns diskussioner har det været værnschefernes synspunkt og det var bestemt også min opfattelse, at enten Romertal 1 eller Romertal 2, meget begrænsede luftangreb mod meget begrænsede mål, ville vise sig utilstrækkelige, yderst risikable og ville næsten med sikkerhed føre til yderligere militær aktion og hvor vi ville komme til at betale en unødvendig høj pris for indtil da opnåede resultater. Derfor ville værnscheferne og jeg i går aftes have anbefalet, og jeg vil endnu stærkere anbefale det i dag, at vi ikke bringer under overvejelse at satse på enten Romertal 1 eller Romertal 2. Med andre ord betragter vi kun en fuld invasion som en praktisk anvendelig militær handling. Og det gælder kun under forudsætning af, at vi opererer mod en fjende, der ikke er udrustet med driftsklare kernevåben.
JFK: Hvorfor ændrer I ... hvorfor ændrer disse oplysninger indstillingen?
Taylor: I går aftes var det min personlige overbevisning, at der eksisterede flere mål end vi kendte til, og at der sandsynligvis ville findes flere mål end vi ville være bekendt med ved påbegyndelsen af disse angreb. De informationer vi har modtaget her i morges tror jeg blot understreger gyldigheden af gårsdagens konklusion. For det andet, når vi taler om Romertal 1 som udelukkende et meget begrænset angreb mod MRBM'erne, så efterlader det IL28'erne med muligheden for at fremføre kernevåben og et andet antal øvrige fly med kernevåben samt fly med bombemuligheder. Disse kunne tages i anvendelse under vort angreb eller efter et hvilket som helst tidspunkt efter vort angreb på MRBM'erne med stor sandsynlig risiko for tab enten på Guantanomo eller på den amerikanske østkyst. Når jeg siger store tab, tænker jeg ikke på titusinder, men jeg mener sporadiske angreb mod vor civilbefolkning, som kunne føre til tab som vi næppe kunne retfærdiggøre i betragtning af de alternative muligheder der ligger åbne for os og i betragtning af det stærkt begrænsede resultat, vore begrænsede luftangreb ville medføre.
JFK: Hvad med alternativ nr. 2 på baggrund af at I angriber offensive våbensystemer, at I angriber deres raketter og at I angriber deres fly, hvad er så argumentet mod det? Det er min opfattelse, at dét ville forhindre dem i at hamre løs på vor befolkning.
Taylor: Efter min opfattelse er det langt at foretrække frem for nr. 1. Det skulle være mere omfattende end vi har set nu på grund af de nye mål der er dukket op, og det er i meget fin overensstemmelse med alternativ nr. 3 hvad angår antallet af flytogter. Nr. 2 blev forberedt før vi modtog de ekstra informationer i går aftes. Efter forklaringen her til aften regnede vi med 100 flytogter. Jeg finder det mere sandsynligt at nr. 2, med den information vi nu har og som vi sandsynligvis vil få ... [uforståeligt] ... i morgen vil falde sammen med[?] version 3, som betyder angreb med 200 flytogter. Jeg tvivler meget på at vi kunne standse her.
Rusk: Ud fra dette bestemte scenario[?] er jeg enig i, at nr. 2 er næppe mulig længere. Jeg mener faktisk, at vi diskuterer nr. 3 nu. Så det vil være nødvendigt at ødelægge beskyttelsesforanstaltningerne. Hvis vi angriber alt dette fra luften, med angreb på lufthavne ... [uforståeligt] ... andre tilknyttede mål ... [uforståeligt] ...
Ukendt: Det er min opfattelse at dette i særdeleshed er rigtigt hvis man forventer ... [uforståeligt] ... at have problem med kortlægning. SAM6-affyringssteder kunne snart være operationsklare, og selv om vi tager nr. 1 og nr. 2 i anvendelse, har vi ikke forudsætningerne for at vide, hvad der foregår.
Rusk: Hvis luftkrigen varer ved, vil det trække ud uendeligt ved 1, 2 og 3.
JFK: Well, ved nr. 2 er det ikke nødvendigt at angribe SAM-affyringsramperne, før de er operationsklare.
Ukendt: Øh, de kan være operationsklare når som helst.
McNamara: Vi har næsten med sikkerhed to mål mere end anført her. Der er vist 16 mål, og vi har mindst 3 mål yderligere ... [uforståeligt] ... siden i aftes, og vi vil med sikkerhed få nogle flere i aften og i morgen, og derfor går nr. 2 direkte op i nr. 3, hvis SAM-affyringsramperne bliver operationsklare. Nr. 2 bliver til nr. 3 fordi i virkeligheden ... [adskillige stemmer, uforståeligt] ...
JFK: Lad mig spørge dig lige ud, Bob, nu når vi diskuterer nr. 3 contra nr. 5.
McNamara: Ja, sir.
JFK: Øh, fordelen ved nr. 3 er, at du håber på at ordne det på én dag?
McNamara: Ja, det kunne klares på én dag.
JFK: Og ved en invasion, ville 5 blive til 7 eller 8 eller 9 dage med alle efterfølgende konsekvenser?
McNamara: Det er korrekt.
JFK: Nu er vi ved at forøge spændingen. Hvis vi anvendte nr. 3, øh, så kunne vi regne med at når dagen var gået var deres muligheder for at anvende fly ... når alt kommer til alt er disses rækkevidde ikke stor og de ville være nød til at komme tilbage til lufthavnen for at genopbygge den, ikke sandt?
McNamara: Ved dagens slutning ville deres luftvåben antagelig være næsten ødelagt; jeg siger 'næsten' fordi der måske ville være et par enkelte spredt placerede våbensystemer tilbage.
Ukendt: Ja, jeg ... [uforståeligt] ... vi vil aldrig kunne garanteres en 100% ... [uforståeligt] ...
JFK: Ja, det gælder i det mindste for så vidt vi ser bort fra deres kernevåben. Jeg vil mene, at man må antage, at de ikke vil tillade at kernevåben bliver anvendt mod USA, med mindre de også anvender dem alle andre steder fra.
McNamara: Well, måske. Jeg føler mig ikke sikker på, at de kan standse det. Det er derfor jeg godt vil understrege, at jeg ikke tror russerne vil godkende at de bliver taget i anvendelse mod USA, men ikke desto mindre kan det godt være at de bliver brugt. Derfor understreger jeg hans7 formodninger om, at alle disse antagelser bygger på antagelser om, at der ikke findes operationsklare kernevåben der. Hvis der er nogen som helst mulighed for dét, anbefaler jeg på det kraftigste, at disse planer ændres grundlæggende.
[Læser fra memorandum] Nu vil jeg godt lige gå tilbage et øjeblik, fordi jeg veg uden om spørgsmålet. (Udenrigs)minister Rusk stillede mig et spørgsmål og jeg veg uden om, fordi jeg ville have at disse oplysninger kom frem[?] først. Det spørgsmål han stillede mig var, hvorledes ændrer indførelsen af disse våben til Cuba i virkeligheden den militære ligevægt, altså den amerikanske militære position set over for den sovjetiske? Og hvis jeg skal svare ud fra et rent militært synspunkt, hvad angår våben, så ændrer den det overhovedet ikke efter min personlige opfattelse. Mine personlige opfattelser deles ikke af værnscheferne, og de deles ikke af mange andre i ministeriet. Dette er imidlertid min faste overbevisning, og jeg mener jeg med styrke kan gøre mit synspunkt gældende ud fra en offensiv modsætning. Efter min opfattelse har det bare ingen betydning for sagen, fordi vi ikke står overfor et militært problem. Det er nemlig et politisk problem. Det er spørgsmålet om at holde sammen på alliancen; det er spørgsmålet om på fornuftig facon at 'dressere' Krustjov med henblik på vore skridt i fremtiden. Problemet med at håndtere den indenrigspolitiske opinion forudsætter efter min opfattelse alt dét, som den militære balance ikke forudsætter.
JFK: At holde sammen på alliancen og udsætte den for endnu større belastning ... denne vor nye kurs overfor disse, øh, Cuba ... vil betyde, at de fleste allierede vil betragte det som USAs fikse idé og ikke som en militær trussel. Det vil være nødvendigt at anvende en betinget taktisk ... [uforståeligt] ... før de ville acceptere eller støtte vor aktion imod Cuba, fordi de føler vi er helt galt afmarcheret på dette område. Altså er der ingen tvivl om, at uanset hvad vi foretager os over for Cuba, uanset hvor gode vore film måtte være, så vil det få Latinamerika og en masse, en masse mennesker til at se dem som en gal mands handling foretaget af USA på grund af manglende mod. Det vil være deres opfattelse, at selv under de værst tænkelige omstændigheder så vil tilstedeværelsen af disse raketter i virkeligheden ikke ændre deres opfattelse, hvis man mener at ... [uforståeligt] ... Nå, men Senatet vil have en anden opfattelse ... [uforståeligt] ... hvorledes vil alle andre, der ikke står overfor disse våben, tænke?
McNamara?: De andre vil tænke nøjagtig som jeg.
Bundy?: Må jeg komme med en bemærkning, sir? Med henblik på hvad vi lige har set fra efterretningstjenesten, sir, så er der tre forhold, der springer i øjnene. Det første er den meget hurtige, den energi, som vi ... som de foretager den flytten rundt[?] af missilerne med. De første 24 timer i søndags var meget ... [uforståeligt] ... de arbejder meget hurtigt for at klargøre disse våben. Hvis disse våben var operationsklare i dag, ville jeg være enig med /forsvars/ministeren8, som ...9, men jeg mener ikke, at nogen person på noget tidspunkt vil kunne garantere Dem, at mindst et eller flere af deres missiler (ikke10) vil være operationsklare.11
Øh, for det andet, hvad angår IL28'erne, så havde vi forventet dette, men nu er de altså dukket op på et overordentligt stærkt sted skulle jeg mene. Og den linie som det ideelt ... [uforståeligt] ... for at udslette dem ... [uforståeligt] ... For det tredje, vore IRBM'ere er virkelig blevet fanget her, sådan som jeg ser på det ... [uforståeligt] ... som nu for eksempel i går, hvor det virkede som om vi kun havde nogle få mobile Titan'er. Jeg var langt fra overbevist om, at det opgør skulle vise sig nødvendigt. I dag får vi så nye vilkår (præsenteret), og placeringen ... [uforståeligt] ... bliver til en fremskudt base eller kan udvikle sig til en fremskudt base af yderste vigtighed for russerne. Og de mål som vi kan se, altså den form for luftangreb ... [uforståeligt] ... Vi kan ikke blot fjerne denne trussel ved en aktion fra luften. Så hvis vi var fortsat med at diskutere at det ville være p.g.a. dette her, så må en invasion ...
McNamara: [afbryder]: Du kan da ikke mene, at man ikke kan forhindre - forstået som at standse - det i at finde sted dagen efter, og mener du at man med henblik på den store omgang, så er det nødvendigt at ...
Bundy?: Ja, man kan ikke ødelægge et hul i jorden, man kan ikke ... [uforståeligt] ... forhindre at disse opførelser fortsætter ved at iværksætte luftangreb. Muligvis kan diplomatiske forholdsregler standse det, men det er udelukkende diplomatisk handling eller en besættelsesstyrke der kan forhindre opførelsen af en sådan form for trussel.
Hvis nu disse oplysninger er nogenlunde korrekte, hvad betyder det så i tidsmæssigt perspektiv? Tja, det betyder, at hvad angår det at få de mobile raketter frem, at gøre som om ... [uforståeligt] ... hvis det da ikke allerede er for sent. Og jeg vil gerne gentage, at vi ikke kan være sikre på at det ikke er for sent, men hvad angår en raket eller to mere ... [uforståeligt] ... og med hensyn til IL28'erne så mener vore folk i luftvåbnet, at det vil tage 2-3 uger, før de er rede til at gå i luften. Så det giver os betragteligt mere spillerum set i tidsmæssigt perspektiv.
[Adskillige stemmer, uforståeligt]
... ved 2.000 miles, højst 2.000 miles. Så der er ikke noget tidsmæssigt pres set ud fra det synspunkt, selv om der på længere sigt er en større, øh, større fare. Well, det er altså de tanker jeg har, og jeg tror værnscheferne vil støtte mig heri. Der er et forhold, som vi diskuterede detaljeret i går, nemlig de politiske tiltag, som Mr Bohlen13 anbefaler, og som mange andre finder er nødvendige. Fra et militært synspunkt er det ikke ønskværdigt. Hvis det virkeligt var os magtpåliggende med overraskelsesmomentet, raketterne og IL28'erne ...14 På den anden side kunne det opfattes som en politisk nødvendighed, hvis det var korrekt - der er en begyndende ... [uforståeligt] ... hvis vi kunne foretage militære forberedelser til at styrke en politisk handling og aktivitet med henblik på at kunne forkorte vor reaktionstid.
JFK: Hvis vi nu f.eks. giver et varsel på 24 timer, tager kontakt til Krustjov og ikke kontakter vore allierede. Så vil jeg mene, at de flyttede deres mobile raketter ind i skovene.
Ukendt: Det er der en fare for, hr. Præsident, men hvis De taler om 24 timer tvivler jeg på det, men jo længere tid der går ...
[Adskillige stemmer; uforståeligt]
McNamara: Hr. Præsident, jeg tror ikke de har udstyret til at gøre det. Det siger jeg fordi hvis de var udrustet til at foretage sig noget sådant, så ville de også have været udrustet til at rejse dem op hurtigere. Jeg tror det er usandsynligt at de ville kunne flytte dem på 24 timer. Hvis de kunne flytte dem på 24 timer, så tror jeg at vi ville være i stand til i tilstrækkeligt omfang at rekognoscere over øen i det tidsrum for at blive klar over, hvor de var flyttet hen. Jeg er helt overbevist om, at vi ville vide hvor de var blevet flyttet hen.
Ukendt: Det ville nu altså tage lidt længere tid.
McNamara: Hvad?
Ukendt: Det ville tage lidt længere tid gennem omhyggelig rekognoscering at finde ud af, hvor de var blevet af.
RFK:15 Jeg er nu ikke så sikker på, at de ikke ville kunne skjule dem eller gøre dem rede umiddelbart på 24 timer.
McNamara: Jeg sagde ikke noget om, at de kunne gøre dem umiddelbart rede på 24 timer. Jeg tror ikke, at de ... at vi ... ville tabe dem af syne under en 24-timers diskussion med Krustjov.
JFK: Hvor hurtig er vores kommunikation med Moskva? Lad os nu sige at vi sendte en eller anden til ham og at han var der for at tale med hr. Krustjov ved starten af 24-timers perioden. Hvor længe ville det så vare før Krustjovs svar kunne nå tilbage til os, hvis vi ser på det rent kommunikationsmæssigt?
Llewellyn Thompson?: Det ville sandsynligvis skulle sendes i kode, tja, sandsynligvis 5-6 timer ... [uforståeligt] ... Men De kunne selvfølgelig telefonere.
RFK: Men det behøvede ikke at være i kode, vel?
Thompson?: Der kunne spares tid ved ikke at sende det fuldt fortroligt ... [uforståeligt] ... maskine.
JFK: Så ville det tage et par timer?
Bundy?: Lad os se sådan her på det: der kunne svares på det ... [uforståeligt] ... uendelig lille forsinkelse i deres ende og ... [uforståeligt] ... den faktiske tekst kunne være sendt hertil og den kunne nå frem til Krustjov straks. Hvorimod en eller anden kunne stå overfor problemet ... [uforståeligt] ...
Rusk?: Jeg mener der er en ting vi skal være opmærksomme på ... [uforståeligt] ... Så vidt vi ved er der ikke nogen nedskrevet aftale der gør disse sovjetiske missiler til (egentlige) sovjetiske baser. Tænk på de forsøg som Castro gjorde for at alliere sig med Warszawa-pagten eller slutte sig til Warszawa-pagten eller ovenikøbet opnå en bilateral aftale med Moskva. Tilsyneladende ... [uforståeligt] ... han, og det mislykkedes for ham. Han sendte Raul16 og Che Guevara17 til Moskva for et par måneder siden tilsyneladende med det formål og med andre formål. Hvis vi nu gik i aktion sådan som tingene nu står, ville russerne have et vist spillerum og kunne måske finde på at svare. På den anden side (kunne de finde på) som en konsekvens af (vores) advarsel eller (vores) henvendelse til dem, at erklære dem for deres baser. Så ville vi stå overfor et helt andet problem. Vi ville nemlig da stå overfor at foretage en aktion imod en udtrykkelig erklæret base der. Og det kunne betyde en krig af helt andre dimensioner.
JFK: Spørgsmålet er i virkeligheden hvorvidt den sovjetiske reaktion [og den cubanske modstand?] i væsentlig omfang ville være anderledes, hvis de blev stillet overfor en fuldbyrdet og åbenlys kendsgerning; jeg mener en dag, ikke invasionen ... [uforståeligt] ... en fuldbyrdet kendsgerning og om hvorvidt deres reaktion ville være anderledes end den ville være, hvis de fik muligheden for at trække dem tilbage. Hvis vi fortalte Krustjov, at vi ... at vi var nød til at gribe til forholdsregler mod den ... [uforståeligt] ... trække dem tilbage og vi vil så fjerne vores fra Tyrkiet; altså om han ville svare igen: "Hvis I udsletter disse her, så tager vi Berlin, og vi gør også noget andet".
McNamara?: Det vigtigste forhold er at hvis man foretager et førsteslag, vil en masse russere blive dræbt. Det er ... [uforståeligt] ... Hvis man omvendt giver dem en advarsel, så er det jeg frygter mest, at Tyrkiet og Italien kunne tage initiativ til at ... [uforståeligt] ...
Ukendt: Du mener at ...
RFK: [afbryder] Hvad foretrækker du Tom?
Thompson: Jeg foretrækker at vi blokerer ... [uforståeligt] ... erklæringen har allerede ført udviklingen i den retning [?]. Jeg tror det i allerhøjeste grad er tvivlsomt om russerne ville modsætte sig en (af os iværksat) væbnet blokade, i særdeleshed udført med offensive våben, hvis vi fremstiller det på den måde overfor verden.
JFK: Men hvad gør vi så ved de våben, der allerede befinder sig der?
Thompson: Forlang at de bliver demonteret, og oplys dem om at vi har tænkt os at opretholde konstant overvågning, og at vi - hvis de er forsynet med sprængladninger - vil angribe dem. Og så skal vi måske gøre det. Jeg mener ikke at vi skal lade os forlede til at tro, at det sandsynligvis til slut alligevel vil føre til samme resultat. Men så vil vi gøre det i en helt anden situation og på en anden baggrund og være langt mindre udsat for at havne i en omfattende krig.
Russerne har en besynderlig tilbøjelighed til at ville have alting på et juridisk lovmedholdeligt grundlag, og det til trods for alle de oprørende ting de har foretaget sig. De lægger virkelig megen vægt på det. Selv om man står med en krigserklæring, ville de erklære militær blokade - juridisk korrekt etableret - hvad der i høj grad ville afskrække[?] ...
JFK: Med andre ord ...
RFK: [afbryder] Måske skulle du18 lige løbe det igennem, fordi han19 har ikke hørt forklaringen om blokaden.
Thompson: Der er en redegørelse om det her, styrke nr. 2, hr. Præsident ... [uforståeligt] ... Det er et begreb ... [megen raslen med papir] ...
JFK: Med andre ord ... udslet disse missiler som nu truer, eller de fly som truer.
Thompson: Ikke i første omgang. Jeg mener det kan være nyttigt at sige at hvis de gøres operationsklare, så kunne eller ville vi ...
JFK: Så ville han20 selvfølgelig sige, at 'hvis I gør det, så vil vi ...'
Ukendt: ... bombe dem.
Thompson: Som udtrykt af Chip så er jeg enig. Hvis de er indstillet på at sige, at hvis I gør dette, så er det ensbetydende med atomkrig, så vil man nok gøre det. Jeg synes han er fremkommet med en mængde truende udtryk, men i store træk så ...
JFK: [afbryder] Jeg vil mene at det er mere sandsynligt at han ville tage Berlin; det er nok mere sandsynligt.
Ukendt: Jeg tror allerede at ...
Thompson: [afbryder] Hvis vi slår til først, så tror jeg med stor sandsynlighed at hans svar ville være at udslette en af vore baser i Tyrkiet, foretage en hurtig omvending[?] og så sætte sig ned for at tale. Jeg tror at hele formålet med denne opvisning er at lægge an til at tale med Dem, og hvori det drejer sig om via forhandling at få vore baser væk. Der er en mængde forhold der peger i den retning, og noget der i høj grad slog mig er hvor let det er at camouflere disse tingester eller at skjule dem i skovene. Men hvorfor gjorde de det så ikke lige fra begyndelsen? De ville med sikkerhed have at vi skulle opdage dem på et eller andet tidspunkt. Det korte af det lange er at formålet var forberedelser til forhandlinger.
RFK: Måske havde de noget?
Ukendt: Det kunne tænkes.
Taylor: Jeg kunne godt tænke mig at spørge om hvorvidt de militære bevægelser i en 5-dages periode vil kunne accepteres i Udenrigsministeriet.
Rusk?: Ja, helt klart.
Rusk?: Det ville helt klart være til nytte.
Ukendt: Hr. præsident, nu eksisterer der selvfølgelig modforholdsregler overfor en blokade.
[adskillige stemmer, uforståeligt]
RFK: Og så er der også det argument imod en blokade, at det er en langsom død; den slæber sig af sted og strækker sig over et tidsrum på måneder. Og i hele det tidsrum vil alle mulige mennesker stå og råbe og skrige; de russiske skibe skal inspiceres; russiske fly der prøver at lande bliver skudt ned, og der er en masse ting der skal gøres.
Ukendt/George Ball?: ... [uforståeligt] ... den sovjetiske reaktion, hvis russerne, som forudsagt af Tommy og Chip, ikke ville forsøge at omgå blokaden, så ville de svigte deres venner på Cuba, og jeg mener at det ville medføre alvorligt politisk kaos på Cuba, hvis russerne svigtede deres egne kammerater[?].
Ukendt: Men jeg forstår også, at vi ville forhandle med Krustjov.
Ukendt: I tilfælde af disse angreb ... ville vi i overensstemmelse med logikken iværksætte en blokade ... [uforståeligt] ... alle disse militære forholdsregler kan også tages i anvendelse ved en blokade.
Ukendt: Det er jeg enig i.
Ukendt: Ja, det er klart.
Ukendt: Hvad skal vi gøre med en krigserklæring?
RFK?: Det forekommer mig at vi samtidig må erklære, at der eksisterer krigstilstand, og vi må indkalde Kongressen.
Thompson: Jeg tror at Krustjov vil afvise, at det drejer sig om sovjetiske baser. ... [uforståeligt] ... tror jeg han vil sige ... 'Hvad er I så ophidsede over? Vi har ... cubanerne bad os om missiler som modvægt mod eksilcubaneres truende baser, som allerede har angrebet os og stadig truer med angreb. Det drejer sig udelukkende om defensive raketter. De er langt mindre offensive end jeres raketter i Tyrkiet. De er jo armeret med atomare sprænghoveder. Vi har ikke udstyret (vore) med kernevåben. De skal blot være modvægt mod truslerne mod Cuba'. - Det ville nok være den almindelige holdning.
Ukendt: Det ville være i helt klar modstrid med disse våbens beskaffenhed.
[adskillige stemmer; uforståeligt]
RFK: Hvis vi slår til, så skulle missilerne altså gerne være cubanske.
Ukendt: Ja, mon ikke.
Ukendt: Jeg mener vore modforholdsregler først og fremmest er rettet mod Cuba i denne situation.
Thompson: Hvis vi gør det, så bør vi måske gøre det så let for ham at trække sig tilbage som overhovedet mulig. Jeg mener at hans svar med sikkerhed ville blive, 'at detteher er så alvorligt, at jeg er indstillet på at snakke det igennem med jer'. Det kunne man næppe afvise, når en truende verdenskrig lurer. Jeg tror let vi kan forestille os det næste skridt.
Derfor mener jeg, at justitsministerens synspunkt - til trods for at det har en vis gyldighed - svækkes noget ved, at vi i perioden må forhandle ud fra denne position.
McNamara?: Men hvis han nu fandt på at sige, at vi skulle snakke om det, så ville vi være nødt til øjeblikkelig at fortælle ham, at han skulle standse alle aktiviteter på de og de flyvepladser, affyringssteder ...
Thompson: Og hvordan gør vi det, når først blokaden er iværksat?
JFK: Det er ikke tilstrækkeligt med en blokade, fordi han kunne fortsætte med videreudviklingen af dét, han allerede har der.
Ukendt: Han ville, øh, vi iværksætter en blokade, iværksætter en blokade omkring Cuba, og han iværksætter en blokade omkring Berlin, og så begynder vi at snakke. Og så kunne disse to ting indgå i en byttehandel.
Ukendt: Det er hvad han ville forestille sig.
Ukendt: Ja, det er hvad han ville forestille sig.
Thompson: Det forekommer mig at et af disse forhold ... [uforståeligt] ... altid nysgerrig med henblik på, hvorfor han sagde det skulle udsættes til efter valget21 ... [uforståeligt] ...
McCone: Hr. Præsident, De er måske interesseret i general Eisenhowers reaktion på denne ... [uforståeligt] ...Jeg orienterede ham ... [uforståeligt] ... forsigtigt, tror jeg, om ikke at indtage et standpunkt, fordi jeg havde ikke noget standpunkt. Jeg var meget omhyggelig med ikke at antyde Deres holdning ... [uforståeligt] ... Jeg bør imidlertid melde tilbage om, at essensen i hans kommentarer pegede i retning af, at han følte, at for det første var eksistensen af ... [uforståeligt] ... muligheder på Cuba utålelige ... [uforståeligt] ... For det andet tror jeg at det var hans opfattelse, at begrænsede aktioner, som fx luftbombardementer som forudset i nr. 1, 2 og 3 i denne redegørelse[?] ikke ville være tilstrækkeligt. Det ville afstedkomme den allerstørste frygt og bekymring hos[?] vore allierede og overalt i verden, fordi russerne kunne gribe til tilsvarende angreb på anlæg, på amerikanske anlæg i Tyskland ... [uforståeligt] ... Tyrkiet, Pakistan eller andre steder. Han mente virkelig, at hvis en aktion skulle iværksættes - og jeg mener at her holdt jeg ham fast (på det) - så ville han anbefale, at det blev en omfattende militær aktion. Hans opfattelse var, at man måtte 'gå efter struben' og ikke (foretage) en invasion, hvor man først landede på stranden og så langsomt arbejdede sig ind over øen. I stedet skulle koncentrerede og øjeblikkelige angreb sættes ind mod de centrale ... [uforståeligt] ... Han mente, at dette ... [uforståeligt] ... kunne bringes til udførelse med et minimalt tab af menneskeliv. Så sagde han også, at uden hjælp af præcis viden om troppeplaceringer og placering af udstyr og så videre [uforståeligt] ... mente jeg, at dette ville interessere Dem.
Ukendt: Det første skridt mener jeg bør overvejes. Der er en mængde skridt, der skal tages. Her vil det være nødvendigt med bemyndigelse (om at erklære) en national undtagelsessituation eller en (afsendelse af) krigserklæring ... [uforståeligt] ... mandskabsstyrke, ... [uforståeligt] ... på dette sted.
Bundy?: Et andet forhold ... [uforståeligt] ... eftersom Castro har set igennem fingre med ... tror jeg, at han ikke har protesteret mod opstillingen af disse ting.22 Det forekommer mig, at sluttelig må det være et faktum[?], at Castro må fjernes. Hvis vi iværksatte blokaden og de øvrige forholdsregler, og hvis Castro angreb Guantanamo o.s.v., så ville vi være meget bedre stillet m.h.t. at gå ind og fjerne ham. Lad os antage, at det hele begyndte med et overraskelsesangreb fra vor side. Jeg tror det ville være højst sandsynligt, at han kunne ..., at Castro ville gøre et eller andet for at ...
Ukendt: [afbryder] Ja, hvis vi griber til nogen af disse militære forholdsregler, så tror jeg vi må forvente en reaktion imod Guantanamo.
Douglas Dillon[?]: Hr. Præsident, hvad er ideen med - jeg forstår det ikke rigtigt -at tale med Krustjov på forhånd; hvad skulle han kunne foretage sig, som ville, øh, fjerne faren ... [uforståeligt] ... MRBM'ere ... [uforståeligt] ... Hvad kunne han gøre, som ville stille os tilfredse? Jeg har svært ved at forestille mig, at han foretog sig et eller andet, der ville betyde 'Ja, ja, jeg skal nok fjerne dem på et andet tidspunkt' og så gøre det modsatte, når de allesammen er der.23 Jeg kan ikke se, hvordan vi kan sikre os det. Vi kan måske opnå et eller andet, der historisk set er væsentligt, og så har vi (selvfølgelig) gjort et eller andet. Men det er altså et andet problem end problemet om virkelig at opnå noget ... [uforståeligt] ... noget (konkret).
Ukendt: De to alternativer ... at han i almindelighed formindsker sit engagement ... Som svar kunne han i stedet som et svar finde på en optrapning . Øh ...
Dillon?: [afbryder] Man kan ikke have nogen tiltro til hans svar, uanset hvad det er for et.
Ukendt: Man kan, øh, kontrollere hans svar.
Ukendt: Hvad angår indrømmelser kan man allerhøjst love ikke at foretage yderligere aktioner, mens der forhandles. I mellemtiden har vi så sagt, at vi vil holde øje med ham og ... [uforståeligt] ... funktionsklar. Det gælder formentlig m.h.t. cubanerne. Men jeg tror ikke, at han sådan uden videre giver op.
[Adskillige stemmer; uforståeligt].